Hjemme igen..

Så kom jeg hjem... Da dagen nærmede sig og jeg skulle til at pakke mit værelse i Hanoi ned og tiden var til at forlade Hanoi, blev jeg fyldt med glæde (glæde over at skulle se min familie og venner igen efter 6 måneder), men også med "ked af det hed" (ked af, at skulle forlade Vietnam og især Hanoi, som jeg er kommet til at holde så meget af og ked af at jeg fik en følelse af, ikke at have fået 160% ud af opholdet- pludselig var der meget som jeg ville have gjort mere, tiere og bedre...)Det var super sørgeligt at skulle sige farvel til Trang og resten af fam. Viet og da de andre 3 allerede var taget hjem, var det som om det var endnu sværere at sige farvel også fordi jeg fyldt med så mange blandede følelser, 13 timers hjemrejse forand mig og ingen at "dele" det med......VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS LUFTHAVN...Det var det vildeste jeg har prøvet, en masse følelser væltede ind over mig, gud hvor var jeg dog glad for at se de 4 ord!!!

Da jeg kom ud af lufthavnen var det første jeg så: mine forældre, min lillebror og mine venner og så hørte jeg min mor råbe: DER ER HUN !!! Det var VIDUNDERLIGT at se dem alle og så surrealistisk, fordi jeg havde været væk i 6 måneder, men det føltes som om jeg lige havde været en tur i klædeskabet (Narnia)... Min mor havde inviteret alle til frokost og der var linet op med ALT hvad jeg elsker af dansk mad... Hvor heldig har man lov at være... Omgivet af mad og personer som jeg elsker :-)

Jeg Savner Vietnam HELT VILDT meget og jeg skal HELT sikkert tilbage og se og opleve mere af Vietnam...!

Kulturbeskrivelse

Jeg oplever ikke, at religion er styrende på Sao Mai og det er ikke fremgår ingen steder, om hvilken religion børnene tilhører. Men jeg vil tro, at de fleste børn enten kommer fra buddhistiske eller katolske hjem - derimod har de en stor byste af Ho Chi Min oppe i mødelokalet – selvom det ikke er en religion, så er det det, som de fleste på Sao Mai har til fælles ... I de fleste butikker er der dog et lille ofringsbord/alter (aner ikke hvad det hedder), med figurer af Buddha og hvor der bliver offeret gaver og diverse mad, drikke og sågar cigaretter til Buddha.
Sao Mai er en selvstændig institution og den ”overlever” via diverse sponsorater og vha. forældrenes betaling. Alle, uanset social klasse, har mulighed for at få deres barn indskrevet på Sao Mai... Der er et udvalg, som tager ud til familierne og ser hvor mange midler de har at gøre godt med og vurderer derudfra hvor meget de skal betale, for at have deres barn på Sao Mai...
På Sao Mai (og Vietnam i det hele taget) er de ikke specielt lukkede omkring hvordan deres kultur er formet og man kan uden problemer diskutere/tale om, hvad forskellen er mellem den vestlige og den Vietnamesiske kultur. Jeg følerhelt klart, at de respekterer mig og den måde jeg tænker og reagerer på. Det er dog for alvor gået op for mig, i hvor høj en grad ens kulturelle baggrund præger ens tanke- og handlingsmønstre ....
Der fejres en del højtider på Sao Mai... Eftersom man kører efter den kinesiske kalender hernede, fejrer de dage som Månedagen (hvor månen er rundest) og går meget op i, at dagen er hyggelig med musik, mad og arrangementer.. Man fejrer også første skoledag som en festlig begivenhed, hvilket er lidt sjovt da den ligger midt i september og der ikke er forskel fra den ene dag til den anden dag, men man starter et nyt år alligevel og den bliver fejret lidt på samme måde som månefesten. To gange om året fejrer man Womensday hvor lærerinderne får blomster af forældrene og giver blomster til ledelsen... De fejrer også teachersday hvor man fejrer lærerinderne lidt på samme måde som på womensday... De fejrer faktisk også jul, hvilket nok mest har noget at gøre med den vestlige indflydelse som alle de frivillige har på stedet... ellers fejrer de fødselsdage og afslutninger næsten ligesom man gør i Danmark med sang og slik, hvor forældrene også deltager… Forældrene har dog ikke helt samme rolle som de har derhjemme. Eftersom børnene bliver hentet og afleveret ved porten til gangen hvor deres klasse er, har jeg ikke rigtig nogen ide, hvem der er forældre til hvem- men tror de fleste af forældrene til børnene i min klasse ved hvem jeg er- hvordan det er gået til, aner jeg ikke (-;
Generelt oplever jeg, at forældrene er meget omsorgsfulde og kærlige over for deres børn og bekymrer sig meget om deres børn (Hvilket vel ét eller andet sted er globalt…) - Forældrene og lærerinderne snakker sammen ude ved porten og jeg gætter, at de snakker om hvordan dagen er gået og om der er noget de skal være særligt opmærksom på. Det tænker jeg i hvert fald, da lærerinderne ved en masse om børnene... Forældrene bliver også inviteret med til workshop hvor de har mulighed for at høre om fx Autisme og hvordan man kan arbejde med det som forældre osv...
Som også tidligere beskrevet, er det Dr. Lan der er lederen på stedet og det er hende, som tager alle beslutningerne. Dr. Lan står helt og holdent for hvad børnene skal lære og hvordan dette skal foregå... Jeg oplever ikke, at der er mange diskussioner mellem lærerinderne og Dr. Lan, omkring hvordan og hvorledes tingene bliver gjort... En gang imellem kan lærerinderne godt diskutere med hinanden, men i bund og grund gør de som der bliver ”dikteret” oppe fra... De eneste tidspunkter hvor jeg har oplevet diskussioner, er til de workshops vi har været til... Her har vi/Peter specifikt bedt lærerinderne om, at komme med deres mening og det har ikke været helt nemt, men det lykkedes da meget godt til den første workshop... Men derudover er der ellers ikke personalemøder som man kender derhjemme, hvor man diskuterer hvordan det går og om man kan gøre tingene anderledes.. Man gør lidt hvad der bliver sagt til en og forventet af en, fra ledelsens side... Jeg ved ikke om jeg oplever en tydelig ledelse men man kan vel sige, at den er ”usynlig synlig” i og med, at der er videokamera i hvert klasselokale, og via disse bliver der holdt øje med lærerinderne og de er klar over at ledelsen holder øje..

Rejsebrev

Hmm, det er faktisk ret surrealistisk at skulle til at skrive dette rejsebrev, der er allerede gået 4 måneder og pludselig føles det som om jeg kun har været her i 4 uger- tiden er fløjet af sted og jeg synes der er så meget, som jeg ikke har fået nået- men på den anden side, får man nogensinde nået det man gerne ville??? Nej det tror jeg ikke, så selvom jeg havde været her i 4 år, så var der sikkert stadig 1000 ting som jeg gerne ville have set/gjort.
Jeg synes meget hurtigt, at jeg er faldet ind i hverdagen hernede. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så har der ikke været meget energi tilbage, når jeg er kommet hjem fra Sao Mai... Jeg tror det har har haft meget at gøre med, at jeg ikke rigtig har kunne kommunikere med mine lærerinder og selvom om vi stort set hver dag har øvet forskellige ord på vietnamesisk og engelsk, så synes jeg ikke, at der har været noget mærkbart resultat ift. kommunikationen. En anden ting der har drænet mig meget, har været rutinerne, jeg trives bestemt ikke særlig godt med alt for mange rutiner, og selvom jeg faktisk har haft ok frie rammer til at gøre som det "passer" mig ift. arbejdet på Sao Mai, så har den manglende energi haft en indflydelse på mine initiativer. Men måske og nok meget sandsynlig, har jeg nok også haft alt for store forventninger til mig selv og hvad jeg kunne præstere ift. Sao Mai. Det har hjulpet mig meget, at Peter (fra VSO) har været der og har den "samme" kulturelle baggrund som mig, jeg har brugt ham meget som en slags rådgiver, når tingene blev lidt for meget for mig og vi har haft en masse gode snakke om netop det, at komme fra en anden kultur, end den man pt. bor i. Jeg har nogle gange befundet mig i situationer, hvor jeg har følt mig så presset, at jeg faktisk har taget mig selv i at tænke "Og hvorfor var det lige, at det er så slemt at slå børn". Det er UTROLIGT skræmmende, når man pludselig opdager, at man som person kan blive presset SÅ meget, at man tænker en tanke, som er SÅ langt fra ens syn på hvad der rigtigt og forkert og virkelig, virkelig frustrerende at opdage at man dybt, dybt inde rummer sådanne tanker/følelser, tanker/følelser man ikke troede man kunne få/have...
Den situation med pigen, Ming, har dog været min lille sejr (hvis man kan sige det) på Sao Mai og det har betydet meget for mig, at vide at jeg har gjort en lille bitte foreskel, mens jeg har været på Sao Mai- dermed ikke sagt, at det er det eneste jeg synes jeg har "fået noget ud af", men det er nærmest umuligt på nuværende tidspunkt at beskrive hvad jeg ellers har fået ud af mit ophold i Vietnam- for jeg tvivler ikke på at listen er lang, men tror først at det rigtigt går op for mig, når jeg er kommet hjem til DK igen... Det er bare nemmere at sætte fingeren på de "store" ting som har "ændret" sig på Sao Mai og som har ændret mig- men i virkeligheden tror jeg måske at det er de små ting/episoder, som er sværere at beskrive, og som i længden har betydning for mig og "Sao Mai". En ting, som dog er gået op for mig er, at lærerinderne, i den tid jeg har været i klassen, er blevet mere legende, pjattende og kærlige overfor børnene, i starten så jeg INGEN af dem lege og pjatte med børnene og i fredags gik det så op for mig, at de nu faktisk leger, pjatter, krammer, kysser børnene, giver dem svingture, kilder dem osv. og jeg vælger, at tro, at det er min interaktion med børnene, som de har set og derfor gør det samme... Ja man har jo lov at være optimistisk (-;
En anden ting som jeg har opdaget om mig selv er, at i mit daglige færden i Hanoi, er mit temperament skrumpet betydeligt ift. hvordan jeg ellers ville reagere hjemme i DK, hvor jeg kender sproget, de uskrevne regler, kulturen og hvor demokratiet er så dybt forankret i hverdagen. lad mig give 2 eksempler:
1# Skulle hente en pakke fra Lego, som Jannies forældre havde sørget for var blevet doneret til Sao Mai, denne skulle hentes i lufthavnen, det tager ca. 45min i taxa hver vej, så tænkte det når jeg da lige i frokostpausen- 2 timer skulle være nok! Meeen NEJ, jeg brugte 4½ time alt i alt, måtte gå fra den ene skranke til den næste, til den tredje og så tilbage til den første, for at ordne div. papirer, stempler, bevise at jeg var mig osv... Den sidste og fjerde skranke jeg kom til, blev bestyret af en lille sur mand, som nægtede at give mig mit pas før han havde fået nogle penge og så skulle jeg da også lige udfylde det 3275432649 stykke papir i 2 eksemplarer...!!#"#! Så var det lige, at jeg brændte sammen og sagde meget højt og meget tydeligt "Nej (på vietnamesisk)" stampede i gulvet og hamrede hånden ned i disken- at han så bare grinede af mig hjalp så ikke lige på temperamentet og da jeg endelig fik mit pas igen- ja så ville de så ikke give mig pakken- !"¤""!#! Igen måtte min fornuft kapitulere og jeg råbte det er "for helvede CHARITY!!!!" Endelig fik jeg pakkerne (2x15kg) og var først tilbage på Sao Mai kl. 16.15.
2# Skulle i dag melde tyveriet af mit kamera (ja det blev så lige stjålet), jeg kørte ind, på min motorbike, på den store politistation ved Hoan Kiem søen og parkerede, gik hen for at finde en betjent, da jeg fandt ham der havde vagt spurgte jeg selvfølgelig, om det var her man skulle melde tyveri- Nej var svaret- hvor kan jeg så melde det??? Nej, var svaret igen..?? Jeg forsøgte med div. fagter at forklare, at mit kamera var blevet stjålet (lige til en oscar, hvis jeg selv skulle vurdere min optræden) Nej, var svaret igen... !#"!"!!!##¤? DOES ANYONE SPEAK ENGLISH??? Svaret var vist også NEJ, for betjenten tog mig hårdt i armen og ville føre mig ud på vejen, hvis det så ikke lige var fordi min motorbike stod parkeret inde i deres gård, så var jeg også gået... Jeg forsøgte mindst 5 gange at forklare, at jeg altså skulle have min motorbike med- og hver gang hev han bare hårdere i min arm- til sidst rev jeg mig løs og gik demonstrativt (Louise 4 år) over til min motorbike og så kørte jeg- jeg måtte yderligere på 2 politistationer inden det lykkedes mig, at få meldt tyveriet...

Tror ALDRIG at jeg før i mit liv, har været i sådanne situationer hvor jeg har tyet til så primitive metoder... Men det har for alvor fået mig til at indse, hvor svært det er, at være i et land hvor man ikke kender sproget, kulturen, "reglerne", procedurerne osv...

Men der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at tage praktikken her i Vietnam, er det BEDSTE jeg nogensinde kunne have gjort og jeg ville aldrig have gjort det anderledes, ville ikke være foruden!!!

Workshop d. 29. oktober

Ikke langt fra succes til fiasko… hvor pinligt kan det blive...

Sara, Jannie og Jeg havde igen allieret os med Peter og fik lov at bruge hans onsdags engelsk-undervisningstime til at holde vores workshop... Denne gang havde vi valgt temaet: anerkendelse og flow og synes egentlig selv, at vi havde kædet det ok sammen og vi havde også valgt, at lave noget skuespil for lærerinderne - da det jo gik så godt sidst...

Nå, men det var mig som skulle lægge ud med at sige noget, men mens jeg snakkede, snakkede de fleste af lærerinderne også og der gik et stykke tid før de rent faktisk begyndte, at høre efter... Vi tegnede og fortalte og kunne godt se, at lærerinderne var noget ukoncentrerede og egentlig bare ville hjem... Da vi skulle lave skuespillet, måtte vi sætte os i midten af den hestesko, som lærerinderne (ca. 40 pers.) sad i og det blev hurtigt tydeligt for os, at de ikke blev så fanget af det, som sidste gang, hvilket gjorde situationen SÅ pinlig: her sad vi og legede børn midt på gulvet (og snakkede engelsk)... mens de sad lettere skeptiske og så på og vist ikke helt forstod hvordan og hvorfor...

Men efter 45min-1 times tid var vi endelig færdige og staks som vi havde sagt tak fordi i lyttede, rejste alle lærerinderne sig og skyndte sig afsted - Hmm ja det var nok så tæt på en fiasko man kan komme...

Peter var dog sød at give os ros og synes det var nogle rigtig gode emner vi havde taget fat i og gav os et råd om, at hvis vi havde fået Phuong (Dr. Lans sekretær) til at oversætte power-point præsentationen til vietnamesisk, så havde lærerinderne måske fået mere ud af det...

Vores workshop ses nedenfor.

Flow and recognition.
Today we like to talk about how you can use flow and regination in the daily work in the classrooms at Sao Mai.
First we would like to talk about the definition of flow.

Flow
Flow is a state of mind where you lose track of time and place, and you’re completely focused on the things you are doing. The state of flow happens when you are enjoying what you are doing, and when the challenges matches your skills

For eksample: flow is what happens, when you go out and sing karaoke all night with your friends, you are totally focused on the song and forget everything else around you (-:

When the challenges and skills don’t match
If the challenges are set too low compared to your skills, you will end up getting bored and uninterested in the thing you are supposed to be doing.
Assignment: Write your name on apice paper 30 times and see how it makes you feel.
When the challenges and expectations are set too high compared to your skills, you will end up getting frustrated and anxious and give up on the thing you were supposed to be doing.
Assignment: Now try to write you name 30 times with the oppisite hand than you are use to and see how it makes you feel
( Udfordring = Challenge and Kompetence = skills)
Lav = low and Høj = high
Kedsomhed = Bored or uninterested and Angst = Anxiety)

(This is a diagram explainling flow and the two zones, that we just explained. We will run through this and try to follow up what we just talked about….)
And now we like to talk about the definition of recognition.

Recognition
Recognition is when you see and understand a childs/persons needs and emotions.
If a child/person doesn’t get recognitions the consequence can be tha the child/person will end up feeling less worthy and feel that their emotions are wrong. In worst case senario, it can result being unengages and being passive in it’s life.
For exsamble if a child cries and it doesn’t get the recognition and comfort it’s needs, the child might think that his or hers feelings is wrong and eventually stop showing his emotions because he thinks they are wrong.

How to recognise a child.
Exsample of an everyday episode without the use of recognition (skuespil).
Exsample of an everyday episode with the use of recognition (skuespil).
Another exsample of an everyday episode without the use of recognition (skuespil).

How could you see the use of recognition in this exsample (til lærerinderne)?
Another way to recognize a child is to plan different lessons so that the challenges matches the skills of the induvidual child.
When you plan the lessons from the induvidual childs needs and skills, you recognize the child and thereby support the childs further development.
Do you have any questions?

Thank you for the attentiton…

Institutionens pædagogik

Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen?
De ansatte på Sao Mai har, som vi også beskrev under institutionsbeskrivelsen, forskellige former for uddannelser… De kan enten være uddannet på universitetet eller komme direkte fra High School (gymnasiet) og derfor enten have en uddannelse inden for det pædagogiske felt eller ej… Der er en primærlærer i klassen og hun er som regel uddannet. De rigtig dygtige lærer er i de klasser med mindst problematiske børn. Dette er en form for belønning. Der er også psykologer ansat på stedet. Men personalet, uddannet såvel som ikke uddannet, gør alt hvad der står i deres magt for at gøre det bedst mulige for børnene på Sao Mai.
Hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark?
På Sao Mai kaldes pædagoger for lærerinder, og lærerinderne udfører det pædagogiske arbejde på Sao Mai, der er dog ledelsen, som bestemmer størstedelen af "hvad, hvordan og hvorledes". Det er primært undervisning af børnene der ses som det pædagogiske arbejde på Sao Mai. Undervisningen er struktureret læring og elementerne i undervisningen er mere eller mindre det samme som vi ”lærer” børnene hjemme i Danmark. Det er bare forskellige arbejdsmetoder..
Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere?
For ca. et halvt år siden er piktogrammer blevet indført på Sao Mai og lærerinderne bruger disse til at kommunikere med børnene.. Nogle gange virker det mere tilfældigt end andre… De bruger meget billedet med at børnene skal sidde stille, men tit glemmer de at bruge de andre skilte om hvilken undervisningstime de skal til at have… Det er tydeligt, at lærerinderne er rigtig glade for børnene og gør meget for at de skal have det godt. Deres omsorg føles lidt ”hårdere” end den er derhjemme… Det er en lidt mere voldsom måde der bliver givet omsorg i forhold til kys og kram…
Er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger?
Så vidt jeg har opfattet er måden undervisningen er sammensat på styret af hvor gamle børnene er og hvor meget det skønnes at børnene kan… Fx deles undervisningen op i to hold hvor det ene hold er dem som kan ”snakke” og udføre og forstå lidt bedre og et hold som ikke er så gode til dette… Det der bliver undervist er også forskelligt alt afhængig af hvor børnene er… det ene hold bliver fx undervist i hvad hoved, øjne osv. hedder og det andet i hvad dyr hedder og siger…
Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte?
Lærerinderne gør bl.a. de didaktiske overvejelser omkring hvor børnene er og hvor dygtige de er.. Som beskrevet ovenfor… de vurderer også hvem af børnene der kan have lidt mere "ansvar" mht. spisningen osv.….
Hvilke sider af læringen lægges der vægt på?
Der lægges meget vægt på den strukturerede læring på Sao Mai… Det er meget vigtigt for dem, at læringen foregår via undervisningen og derfor sidder børnene meget ned i løbet af en dag,… Undervisningen foregår både enkeltvis og i grupper… Selv det, at lege med klodser er en struktureret læring og derfor skal børnene sidde på en stol mens de leger/lærer…
Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig/jer?
Det strukturerede i undervisningen gør stort indtryk på mig. Ud fra et dansk synspunkt er der mange andre måder, at give børnene støtte og faste rammer på og samtidig udvikle en læring hos dem, men ud fra et vietnamesisk synspunkt giver det meget god mening… Nogle/en del forældrer er feks. stadig i den overbevisning, at stedet kan helbrede deres børn så de kan blive sluset ud i det normale samfund igen...
Hvordan ser en typisk dag – uge ud?
Dagen på Sao Mai starter for os kl. 8.00.
Børnene ankommer fra omkring 7.45 til 8.30… I klasserne er der enten musik eller fri leg eller børnene sidder på en række og venter på at klokken bliver 8.30… det kommer an på lærerinderne i klassen.
Kl. 8.30 starter morgencirklen og der bliver sunget godmorgen til hvert af børnene. Der bliver vist et billede rundt i cirklen af det barn der bliver sunget for.. Børnene kommer op en af gangen og skal samle armene foran brystet og bukke mens de siger deres navn og godmorgen til de andre børn og lærerne.. Nogle gange skal børnene sige om det er solskin eller skyet og regn udenfor og pege på nogle billeder…
Kl. 8.50 er morgencirklen færdig og det er blevet tid til at børnene skal på toilettet.
Kl. 9.00 første undervisningstime går i gang og der gøres klar til dette. (social skills eller leg med klodser)
Kl. 9.30 er det som regel motor skills, som står programmet og børnene skal lærer at hoppe, kaste bold, eller danse en bestemt dans til en sang…
Kl.10.00 er der leg med klodster, sang, historielæsning (lærerinderne sidder med en "flipover" bog og fortæller)
Kl.10.30 Der kommer mad op på etagerne og lærerinderne går ud for, at fylde op med grød, ris, og hakketkød. Og det er tid til at børnene skal have mad.. De får enten grød eller ris med hakketkød og suppe.
Kl. 11.00 er de fleste færdige med at spise og der bliver fejet og lagt måtter ud til at sove på.. Børnene skal lige tisse af og herefter bliver de lagt på måtterne med en pude hver og så skal de sove..
11.30-14.00 er der frokostpause, hvor vi går ned i cafeen og får lidt mad, som består af ris og tilbehør.. Vi får rigtig god mad.. efter vi har spist kan vi enten gå ovenpå og sove i rummet til frivillige eller tage ud og shoppe eller arbejde med evt. projekter eller bloggen…
Kl. 14.00 børnene bliver vækket og der bliver tisset af inden undervisningen går i gang igen..
Kl.14.30 børnene har dagens sidste undervisning, somregel "rytmik" eller "farvelære"...
Kl.15.00 Børnene får grød og chips og nogle af dem får en slags mælkeproteinpulver blandet med vand…
Kl. 15.30 der bliver sagt farvel og tak for i dag.. Det foregår på samme måde som beskrevet ved morgencirklen.
Kl.15.45. Børnene får sko på og sidder enten og venter på at de bliver hentet eller der bliver sat musik på eller de får noget legetøj de kan lege med.. Igen alt afhængig af hvilken klasse det er i osv.…
Kl.15.45-16.30 børnene bliver hentet og dagen afsluttes.

Dagen for os forløber fra 8-16.30, men for lærerinderne er der tit aktiviteter efter arbejde som er mere eller mindre obligatoriske. Det kan enten være at de har engelskundervisning eller workshop i weekenderne. Workshops´ne i weekenderne handler oftest om børn med autisme og hvordan man kan arbejde med dem eller om nye tiltag der skal ske på Sao Mai… Dette er Peter fra England der står for dette og dr. Lans sekretær oversætter for ham…

Workshop d. 6. oktober

Sara, Jannie og jeg havde allieret os med Peter og holdt vores første workshop søndag d. 6. oktober.

Jeg var lidt nervøs, da vi skulle stå foran 20-30 personer og holde foredrag, og så på engelsk... Og så hjalp det ikke, at vi 30min før start fandt ud af, at de videoer som vi skulle vise ikke virkede... Og efter at have forsøgt 1000 forskellige måder, at få det til at virke på, måtte vi opgive og i stedet lave et lille skuespil af hvad der skete på videoerne- hvilket faktisk virkede ret godt. lærerinderne var meget engageret og stille mange og gode spørgsmål og Dr. Lan var der også (kom godt nok først halvt inde i foredraget...), men alt i alt en vellykket workshop.

Dr. Lan kommenterede ikke vores workshop- hvilket vist nok er et tegn på at det var godt, men Peter derimod roste os og synes vi havde taget et godt emne op- rart med lidt ros(-:

Worshoppen på engelsk:

We are the three Danish students Louise, Sara and Jannie.

Today we would like to talk about how children interact with others and how important that skill is in matter to be a part of the society.

This presentation is a suggestion to all of you teachers how you might can develop the teaching of the children. We are aware that it can be difficult to change the teaching and therefore this can be an inspiration to you.

The three zones of learning

The first zone of learning:

The teacher shows the child what to do. Now we would like to show a videoclip with an example of this. (Video hoppesituation motorik). In this example we just showed the teacher is showing the child how to jump and the child does the same as her afterwards. The teacher is setting the example and the child needs an adult to guide him or her when he or she is learning new skills. For example to show the child how to eat with a spoon when they have never tried it before.

The second zone of learning:

The teacher is beside the child meaning that the child and teacher are sharing and learning from each other and they both contributes to the interaction. Through this zone the child is learning personal skills which have an impact on the childs further development and interaction with others. For example a child picks up two bricks and put them together pretending it’s a pistol. He aims at the teacher and says “bang bang” and the teacher pretends to get hurt. Then the teacher does the same and an important interaction has begun.

The third zone of learning:

The teacher is grabbing the childs initiatives and the child is in control of the interaction and the interaction is entirely based on the childs initiatives. Now we will show a videoclip with an example. (Hoppe hvor hun løber med).The teacher is showing the child how to jump which is the first zone of learning and then the child takes an initiative to run also and she grabs his initiative and runs after him and therefore the interaction is developing into the third zone of learning.This zone is important because it increases the childs self esteem and the trust within itself which is important for the childs further personal development as well as the social skills.

How to use the three zones of learning in the daily work with the children at Sao MaiThe first zone of learning is daily used at Sao Mai during the lessons.

The other two zones can be used whenever there is sparetime. For instance the last 45 minutes before the children are going home.

Now we will show another example of the zones.In this example the children reflects themselves in Louise and starts on their own initiative to interact with each other. One of the boys is developing the game even further by picking up the ball and returning it to the two boys playing with it.This is an example of how all three zones of learning can be combined in one simple game and this can be an example of how to develop the childrens interactions with others.

Opfølgning

Selvom lærerinerne var meget engageret og meget spørende ift. emnet på workshoppen, så blev jeg alligevelle meget glædeligt overrasket, da jeg så at lærerinderne i min klasse rent faktisk har ændret den lektion som de kalder "Social skills". Normalt skal børnene i denne lektion stable stole, lærer at folde en karklud osv. meeen denne dag sad børnene i en rundkreds og et barn kom ind i midten og han/hun skulle så kaste en bold til en af de andre børn og denne skulle så kaste bolden tilbage og barnet i midten kastede så bolden til et nyt barn osv... Ved godt, at det er små skridt, men det var VIRKELIG dejligt at se, da børnene faktisk skulle arbejde sammen for at lektionen "lykkedes".. JUHUUUU glæde og stor anerkendelse til lærerinderne for at have hørt hvad vi havde sagt og derefter tilpasset det, så det passede ind i deres hverdag...!

Målformulering

1) Jeg vil i min praktik forsøge, at forbedre den sproglige kommunikation imellem mine lærerinder/børnene og mig. Dette vil jeg gøre ved, at købe ordbøger (engelsk-vietnamesisk og vietnamesisk-engelsk) og forsøge at benytte disse i hverdagen, således at jeg lære nogle vietnamesiske ord og sætninger og lærerinderne kan forbedre deres engelsk og derved opnå en bedre kommunikation i hverdagen.


2) Jeg vil under hele min ophold forholde mig nysgerrigt og spørgende til kulturen, såvel som pædagogikken på Sao Mai og derved forsøge at få en større forståelse for, hvordan og hvorfor lærerinderne underviser/handler som de gør.


3) Jeg vil i min praktik forsøge at bidrage til små ændringer i dagligdagens struktur, således at børnene får nogle udfordringer, som svarer til deres udvikling. Dette vil jeg forsøge at gøre ved at fokusere på 2 specielle tidspunkter på dagen:
A) Tidsrummet mellem ca. 10.30 og 11.00 hvor børnene spiser frokost. Mange af børnene bliver madet, selvom der er ca. 3-4år og deres motorik er god nok til at de selv burde kunne spise selv. Ved at lade børnene spise selv giver man dem en følelse af ”at kunne”, og derved styrker man deres selvtillid, samt forbedre deres koordinations evne, hvilket på længere sigt vil styrke deres fysiske såvel som psykiske udvikling…
B) Desuden vil jeg forsøge, at få indført fælles fysisk udfoldelse om eftermiddagen, da børnene ofte skal sidde stille i tidsrummet 15.30-16.30 mens de venter på at blive hentet. Jeg vil forsøge at lave forskellige lege så som stopdans, boldspil, imitation af dyr osv… Dette for at styrke børnenes motoriske udvikling, samt samspillet børnene imellem.


4) Jeg vil i min praktik forsøge at dekorere væggene i klassen, da al dekoration i klassen sidder over børnehøjde. Således at børnene har/får noget at kigge på. Dette vil jeg gøre ved, at lave nogle farverige dekorationer, hvor billeder af børnene, samt deres navne skal indgå. Det er min tanke, at disse dekorationer kan bruges til f.eks. at lære børnene at tælle, lære de andre børns navne at kende osv.


5) Jeg vil under hele mit ophold i Vietnam forsøge at forholde mig nysgerrigt til den vietnamesiske kultur og historie og derved få en større forståelse, samt kendskab til landet. Dette vil jeg bl.a. gøre ved, at besøge forskellige museer, samt tage rundt og opleve de forskellige dele af landet. Jeg vil desuden deltage i de evt. arrangementer, som jeg bliver inviteret med til, samt prioritere at få et dybere kendskab til de lokal område vi bor i, ved at tage på markeder og købe ind, spise på gadekøkkener, tage kontakt til de lokale osv.

Virksomhedsbeskrivelse

Sao Mais historie:
Trung Tâm Sao Mai (Morning star center) er en institution for handikappede børn startet af Dr. Do Thuy Lan i 1995. Da Dr. Lan startede institutionen i 1995 var det den første institution i Hanoi for handikappede børn. I starten var det en lille institution med 15 børn og to lærerinder, hvor Dr. Lan var nødt til at betale alt ud af egen lomme. Forældre betalte lidt skolepenge, men udover dette var det Dr. Lan der måtte betale resten. I 1996 hjalp en hollandsk organisation med at uddanne lærerinderne, ved at sende en psykolog ud til institutionen. Med tiden blev institutionen større i takt med at behovet for flere pladser til børn steg. På et tidspunkt havde Dr. Lan 4 institutioner med 15-40 børn hvert sted. Nu har hun kun Sao Mai, som vi studerende kender til, samt et lille sted, Bach Mai, med 15-20 børn. Sao Mai åbnede i 2005 og er nu i 2008 en stor institution med 170 børn og ca. 72 ansatte, inklusiv køkkenpersonale, pedel, talepædagoger, fysioterapeuter osv. Børnene på Sao Mai er i alderen 1 1/2 år-15 år gamle. Børnene lider enten af fysiske eller psykiske handikap, så som autisme, downs syndrom og Cerebral parese. Når børnene er fyldt 15, er der ikke længere noget tilbud til dem, hverken på Sao Mai eller andre steder. Forældre har udtrykt ønske om at Dr. Lan skulle udvide Sao Mai så der også var et tilbud for deres børn når de er fyldt 15, men dette er ikke noget som der endnu er taget stilling til. Dr. Lan har dog snakket om at bygge ud og åbne to-tre stuer til, dog for mindre børn. Målet på Sao Mai er at gribe tidligt ind og hjælpe og støtte forældrene.

Institutionens beliggenhed og fysiske rammer:
Sao Mai ligger på Vü Trong Phung gade i Q Thanh Xuân distriktet. Det tager ca. 40 min. for os at komme til Sao Mai – 20 min. på gåben og 20 min. med bus nr. 22.

Der er 2 indgange til Sao Mai. Der er hovedindgangen, som bruges af bl.a. forældre og børnene og en indgang ved cafeen (som Phuong står for). Vi benytter altid indgangen ved cafeen, hvor vi oftest sidder og får noget koldt at drikke, inden vi begynder arbejdet klokken 8.

Der er fire etager på Sao Mai. I stuen er der café, hvor de ældste børn er i en slags jobtræning. Der er et stort køkken, som laver mad til hele Sao Mai. I stuen er der også sygeplejerske, et forældrerådslokale samt en klasse med de bedst fungerende børn, og som har potentiale til at starte i almindelig skole. Desuden er der også udgang til legepladsen herfra.

Her kan man også komme op til den swimmingpool, der ligger ovenover legepladsen. Swimmingpoolen bliver brugt til behandling og genoptræning (har dog ikke set den i brug...)
På 1. sal er der fire klasser med autistiske børn, en klasse med cerebral parese børn og et stort motorikrum.
På 2. sal er der fire klasser med autistiske og andre handicappede børn, en klasse med børn med downs syndrom, et billedkunstlokale samt et kontor.
På 3. sal er der fire kontorer, et rum til talepædagogen, et mødelokale og et rum til frivillige med sofaer og madrasser.
På 4. sal er der ca. 4 klasser, hvor de ældste børn (teenagere) er. desuden er der et musik-terapi rum, computerrum og ca. 3 rum som talepædagogerne bruger.

Løn og forældrebetaling:
Lønnen på Sao Mai afhænger af om lærerinderne er uddannet eller ej og om hvor lang tid de har været på stedet. Hvis de er uddannet på universitetet er lønnen højere end hvis de kommer lige fra High School. Lønnen ligger et sted mellem 1,5 mio. Dong om måneden til maximalt 2,2 mio. Dong, hvilket svarer til ca. 450-660 danske kr. Hver måned bliver lærerinderne vurderet ud fra deres undervisning, og hvis de klarer sig godt, ifølge dem der observerer undervisningen kan de komme op på de 2,2 mio.
Forældrene betaler for at deres børn kan gå på Sao Mai. Denne forældrebetaling afhænger af forældrenes økonomi. De forældre der ikke er fattige, betaler op til 1 mio. om måneden for at have deres børn på Sao Mai. Dette dækker mad mens børnene er på stedet og skal være med til at dække udgifter til el, vand, lønninger osv. De forældre der er meget fattige kan få tilskud for nogle af de organisationer der støtter Sao Mai økonomisk. Det foregår ved at der bliver sendt en ud for at vurdere familiens tilstand og økonomi, og herefter vurderes det hvor meget tilskud familien skal have. Fattige familier betaler mellem 200.000-500.000 pr måned.

Ledelsen:
Sao Mai er en Non Goverment organisation (NGO), hvilket betyder at stedet ikke får tilskud fra staten, men er afhængig af at få doneret penge fra forskellige organisationer. Det er Dr. Lan der er lederen på stedet og som bestemmer hvad der skal ske på stedet og i klasserne. Ud over Dr. Lan, er der en sekretær, der hjælper Dr. Lan på kontoret, og en økonomiansvarlig der holder regnskab med de forskellige udgifter. Dr. Lans søster er også ansat på stedet til at hjælpe med ledelsen når Dr. Lan har for travlt. Dr. Lan bruger meget tid på at finde økonomisk hjælp til Sao Mai, da stedet er afhængig af disse tilskud.
Normering og frivillige:
Hver klasse på Sao Mai har et sted mellem 10-20 elever, og to eller tre lærerinder i hver klasse. Antallet af lærerinder hænger sammen med børnenes behov. Der er ca. 1 lærerinde til hver 5-7 barn afhængig af deres handikap og alder. I vores klasser er der to lærerinder og os. Udover lærerinderne er der en masse frivillige på stedet, både fra udlandet, men også fra de forskellige high schools rundt omkring. De frivillige er der i forskellige perioder. De vietnamesiske frivillige er der ca. i et par timer om ugen i et par måneder. De hjælper lærerinderne med at holde styr på børnene og hjælper med at lege med dem, så lærerinderne kan få lidt større frihed. De mange internationale frivillige på stedet bliver udsendt gennem forskellige organisationer. I øjeblikket er der 4 frivillige udover os. Der er en fra Holland, to fra USA og en fra Australien. De skal alle sammen være her de næste 2 måneder.

Alle lærerinderne, inkl. os bærer en lyserød uniform...

Obligatoriske elementer i rejsebloggen

Obligatoriske elementer i bloggen

Beskriv i bloggen dine overvejelser (inden opholdet)
-Det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er..
-Den største faglige udfordring tror jeg bliver...
-Den største personlige udfordring tror jeg bliver...
-min største bekymring er
- Det, jeg tænker det betyder, at være dansk i udlandet er...
- Det, jeg kommer til at savne mest bliver nok...
-Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket...

Institutionsbeskrivelse (efter 4 uger)
Præsentation af institutionen, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning
- Hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse, suppler gerne med billeder
- Hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen?
- Hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e.lign., der beskriver institutionens overordnede formål).
- Er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, "community" eller hvorfra?
- Er der forældrebetaling/brugerbetaling?
- Normering

Beskriv dine mål (efter 6 uger)
Hvad ønsker du at opnå med din praktik, hvilke mål ar du sat dig, hvilken viden vil du få brug for, for at opnå dine mål? Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?

Institutionens pædagogik (efter 10 uger)
- Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen?
-Hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i DK?
- (Hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet?)
- Hvordan forklarer d aktiviteterne og deres handlinger og relationer ift. børn eller brugere?
- Er den styrket af en "læseplan" eller andre centrale forordninger?
- Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte sig?
- Hvilke sider af læring lægges der vægt på?
- Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig?
- Hvordan ser en typisk dag/uge ud?
- Værdier ift. DK vs. Vietnam?

Indlæg i bloggen (efter 12 uger)
Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således, at studerende i DK kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.

Om kulturen (efter 16 uger)
- Hvilke grupper institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper- og har det nogen betydning)?
- Hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, minoriteter mv.)?
- Hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det?
- Hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv?
- Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner, er der stærk styring fra ledelsen, er der udefra vedtagne retningslinjer som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?

Indlæg i bloggen (inden hjemrejse)
Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet?
- F.eks. ud fra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i...
Hvad har du lært om dig selv?
- På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig?
- Hvorledes reagerer du i fremmede forhold?
- Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig?
- Andet...

Afrunding af blog (efter hjemkomst)
Skriv en kort opsamling og f.eks. lidt om at vende hjem samt et venligt farvel til dine læsere.