Vietnam overvejder at forbyde lave folk, tynde
folk
eller folk med små brystmål at køre motorcykel eller
scooter.

Sundhedsministeriet i Vietnam har for nyligt
anbefalet, at det skal
være forbudt for mennesker, der har et brystmål på
mindre end 71 cm, at køre på
scooter eller motorcykel. Samtidig skal det
være forbudt for tynde eller lave
mennesker. Det skulle være et spørgsmål om
sikkerhed.
Hvis det bliver en
realitet, vil det have store konsekvenser
for den vietnamesiske befolkning, der
jo ikke hører til blandt de højeste i
verden. Mange vietnamesere bruger nemlig
scooteren til at køre på
arbejde.
Forslaget er en del af en pakke, der skal
sikre, at de
vietnamesiske trafikanter er sunde og raske. Men der er ikke nogen
forklaring på, hvorfor ministeriet mener, at små mennesker er dårlige
trafikanter, og talspersoner fra ministeriet har ikke ønsket at kommentere
på
forslaget, skriver nyhedstjenesten CNEWS.
Vietnameserne finder
forslaget
grinagtigt.
"De nye forslag er virkelig sjove, men mange
vietnamesere
risikerer at blive ofre for denne vittighed. Mange
vietnamesiske kvinder har små
bryster. Jeg har mange venner, der ikke vil
være i stand til at opfylde disse
krav," siger Le Quang Minh, en 31-årig
børsmægler fra Hanoi
Vietnamesiske
bloggere gør grin med forslaget på
internettet og forudser færdselsbetjente med
målebånd, der ivrigt stopper
kvindelige scooter-kørere for at tjekke
brystmål.
"Fra nu af bliver BH'er
med indlæg en best-seller," skriver Bo Cu
Hung, der er en populær blogger
fra Ho Chi Minh City.
Den gennemsnitlige
vietnamesiske mand er 163 cm høj
og vejer knap 55 kg. Den gennemsnitlige kvinde
i landet er 155 cm og vejer
knap 47 kilo. Det er ikke lykkedes at finde
oplysninger om det
gennemsnitlige brystmål.
-Newspaq

Synes lige i skulle have det her med... Siger MEGET om Vietnam... Taget fra: http://avisen.dk/vietnam-vil-forbyde-fladbrystede-paa-scooter_99640.aspx

Gudske lak og tov, at man hverken er det ene eller andet... Lidt godt skal der da være ved, at falde uden for mængden der hvor man bor...haha

Weekendtur til Halong Bay D. 14-16. november

David og jeg havde købt en tur til Halong Bay gennem "Sinh Café" hvilket er et af de store travel agencies i Hanoi og havde derfor forventet en tur hvor vi fik det vi havde bestilt... Men vi måtte erfare, at intet er som det ser ud i deres brochure...

Vi havde betalt for:

Den første dag/nat på båd med dobbeltseng og god betjening, besøge en grotte, 2 timers kajak roning, et par timer på stranden, hvor man kunne bade og sole sig lidt...

Anden dag på Cat Ba island, med trekking og besøg på Monkey island hvor man kan se aber og en nat på et fint og lækkert hotel...

Vi fik:

Første dag besøgte vi den flotte drypstens -grotte- som desværre var oplyst af lilla,rødt, grønt og blåt lys, så fik mig til at føle at, jeg var med i en dårlig gyser fra 80`erne, hvor der hvert øjeblik kunne springe en kæmpe øgle (af den alt for dårligt lavede slags) frem fra en af de små grotter...

Og så tilbragte vi ellers resten af dagen/natten på Cat Ba, på et ok hotel- men ikke det som vi havde set i brochuren og med mange japanere, som festede til kl. 3 om morgene på etagen over os... Trekking i en national park op af et meget meget stejl og stenet bjerg- det var helt klart turens højdepunkt og det var en hel vildt fed og hård trekking- især da jeg havde valgt at gøre det i stramme cowboyshorts og klipklapper- alle andre, end David og jeg, havde fine vandresko på og vi havde selvfølgelig også taget hele vores oppakning med- selvom vi åbenbart kunne have efterladt det på hotellet- som de fleste andre havde gjort... Men hvorfor gøre det let for sig selv...haha

Så blev vi kørt til "havnen" og ventede så 1.5 time på båden- da vi kom ombord, på dem noget faldefærdige båd... Håbede ikke at vi kom i en situation, hvor vi fik brug for redningsbåd... Heldigvis lå vi SÅ tæt på de andre turist både, så vi bare lige kunne hoppe derover, hvis uheldet var ude...

Vi fik så et værelse med to senge- der var nemlig kun ét dobbeltværelse... Personalet på båden var ikke ligefrem serviceminded og alting blev sagt meget "stramt" og uden smil på læben- tror de har haft omkring 100000000000 turister for mange og bare er trætte af det- vi skulle f.eks betale 40.000VD for 2 øl som vi havde taget med ombord (de koste 20.000VD at købe!!!) Hvilket jeg nægtede!!!! næste dag havde vi 45 kajakroning, hvor en af de mange sejlende "kiosk kvinder" (som på billedet forneden)...

prøvede at tage Røven på mig- hun ville have 60.000VD for en pakke cigaretter (triple pris) og ville ikke give mig pengene tilbage for den Cola jeg lige havde købt af hende- Hvad fanden gør man lige, når man sidder midt på havet, i en lille skaldet kajak og ikke kan få sine penge tilbage... Man råber og plasker vand, selvfølgelig... det endte da også med at hun gav mig penge tilbage, prøvede dog lige at se, om jeg opdagede at hun gav 20.000VD for lidt retur...IHHHHHHH der var jeg lige på nippet til at give hende en ordentlig gang vand, meen beherskede mig dog- Faktisk lidt interessant hvordan ens lunte kan gå fra nærmest uendelig til knap 5cm bare fordi man rejser fra DK til Vietnam...

Efterfølgende var det ellers retur til Hanoi... Hmm ved ikke helt hvad jeg skal mene om Halong Bay, hel klart smukt men alt alt for turistet, og hvis jeg kunne gøre den om, så havde jeg nok sparet pengene og taget et par ekstra dage i Sapa og taget på homestay...

Weekend tur til Sapa (Nordvest for Hanoi) D. 7-10. november

Efter 8 timer i tog i en sovevogn med 4 andre mennesker, på verdens tyndeste madras og med få timers søvn ankom David og jeg til Lao Cai, der blot ligger få kilometer fra grænsen til Kina, og derefter skulle vi så lige tilbringe lidt over 1 time i verdens mest ramponerede minibus, der til dags dato er set... Men til Sapa kom vi og hvilket et smukt sted!!! Sapa by er omringet af bjerge og risterrasser, mange af husene var udført i træ og luften var REN, der duftede af natur... Virkelig skønt med ren bjergluft til forskel fra smoggen i Hanoi...

Der er mange forskellige stammer i området omkring Sapa og dem vi kunne "identificere" var Black H´Mong, som er den største etniske minoritet i Vietnam, der tæller en halv million mennesker, de bor spredt i det nordlige Vietnam. De bærer en rigtig flot sort/mørkeblå dragt, som de selv væver af hampplanter og farver med indigoplanter (første billede) og Red Dzao (billedet efter).

David og jeg lejede en motorcykel til alle dagene.

Den første dag tog vi "ned" fra Sapa og forsøgte at finde en bestemt landsby (har glemt navnet :-( )Men pga. oversvømmelsen ugen før, så var de fleste veje meget dårlig og nogle helt ufremkommelige på motorbike, så vi kom aldrig ned til landsbyen, men fik en smuk og sjov tur med våde bukser og mudder...

Så da vi kom retur til Sapa satte vi os ind på en restaurant hvor de havde pejs og drak en lumomba- næsten som at være på skiferie...Og faktisk sad jeg også og forventede, at der snart ville komme nogen gående forbi med skistøvler og skitøj på- stemningen og byen kunne om aftenen minde meget om et sted i Østrig...

Om aftenen tændte vi op i pejsen på værelset på hotellet- hvilket et eller andet sted, var fuldstændig uansvarligt når man tænker over det: Hotellet er bygget hovedsageligt af træ, træet vi tændte op i spruttede og hvæsede og der var ingen metalplade på gulvet, så vi hældte vand på gulvet- skorstenen virkede ikke helt efter hensigten, så værelset blev FYLDT med røg, host host- men hyggelig var det...

Den anden dag tog vi ud af Sapa og op af bjergene- det var virkelig en smuk tur, men også MEGET kold og da vi kom tilbage til Sapa igen kunne jeg slet ikke få varmen igen. Jeg havde ikke fået taget nok tøj med, men jeg var for nærig til, at købe en Fleece trøje, så jeg gik ind i en lille butik og spurgte om jeg kunne leje den for et døgn- hmmm det spørgsmål havde de vist ikke fået før, men pigen (ca. 10år!!!!) som "styrede" forretningen og som havde overraskende godt engelsk kunne straks se en forretning i det og efter lidt forhandling blev vi enige om at jeg skulle give 200.000VD og dagen efter ville jeg så få 150.000VD tilbage- altså kostede det 50.000VD (15kr) at leje den i et døgn- de bedste 15 kr. jeg NOGENSINDE har brugt!!! Ahhh varme (-;

Den sidste dag tog vi til Ta Phin, som ligger ca. 30 min. udenfor Sapa, hvor mange Red Dzao stammefolk bor, og vi blev inviteret ind i en lille landsby (2 huse) og der sad vi i ca. 30 min. de kunne snakke lidt engelsk, men det meste af samtalen var med kropssprog og mimik... Den ældste i stammen var en dame på 75år og hun sad og syede da vi kom, hun viste mig hvad hun havde syet og så viste hun mig ét af deres tørklæder, som de alle bærer og ville give mig det på- meen det var ikke så nemt, for mit har var åbenbart mere glat end deres og til sidst måtte en af de andre komme og hjælpe... Vi blev også tilbudt, at ryge på hendes pibe, hvilket vi så gjorde- det er almindelig tobak, men det er MEGET stærkt, så jeg begyndte at hoste helt vildt, til stor morskab for de andre- David klarede den dog uden at hoste, hvilket synes at imponere dem (-;

Om eftermiddagen tog vi tilbage til Sapa by og spiste lækker grillet kød og fik en kold øl...

Sapa var en rigtig smuk og charmerende by, men man kunne også få for meget af det, så 3 dage var nok, det kan blive meget trættende hele tiden at skulle sig "no thank you" til alle dem der konstant vil sælge noget til en- selv små piger helt ned til ca. 4-5 årsalderen gik rundt og solgte med sætningen: “You buy from me, please?”, mens de så på en med det mest bedende og ulykkelige blik, som skulle få en til at føle medlidenhed og købe. Og der var da også en enkelt gang hvor jeg ikke kunne sige nej og købte lidt...

Torsdag d. 20. november

Happy teatchersday!!!!

Denne dag bliver fejret i hele Vietnam, det er en helligdag hvor lærerne får gaver af elever og forældre. Jeg havde købt en buket blomster til hver af mine lærerinder og da jeg kom ind i klassen med buketterne blev de meget glade- specielt Huong, som hvinede af glæde og sprang op på ryggen af mig og udbrød: Cam on.... (meget højt). Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine, det var simpelthen alt for komisk- der stod jeg med min lærerinde/kollega, på ca. 152cm og 45kg, på ryggen og en buket blomster i hånden, mens stort set alle de andrelærerinder stod og kiggede på... JA, det er utroligt hvad blomster kan gøre...haha

Blomsterne til mine lærerinder

Lidt efter kom nogle af børnenes forældre og gav lærerinderne og mig blomster og gaver.

Kl. 9.00 gik vi alle (børn og lærerinder) op på 4. sal hvor der igen blev givet blomster og gaver- Peter og jeg blev kaldt op og fik en laaang tale (på Vietnamesisk, men forstod da "Danmark" og"Tak") og vi fik en buket blomster og en gave hver (jeg fik en MEGET stor bøtte balsam og Peter et farverigt tørklæde) af forældrerådet - så vidt jeg forstod...

Det var en rigtig hyggelig dag og egentlig synes jeg rigtig godt om ideen med at vise lærer/pædagoger sin taknemmelighed over deres arbejde- Måske en idé til en helligdag i Danmark..!!!

På egne hjul til Chua Huong = Perfume pagoda

Lørdag d. 22. november besluttede jeg at lufte den lille Motorbike...

Jeg tog en tur til Chua Huong, 60km fra Hanoi, for at besøge perfume pagoda- en samling af en templer, beliggende i smukke bjerg omgivelser og som kun kan besøges i båd via Yen-river. Jeg havde forinden købt et kort og jeg havde fået forklaret turen, skrevet notater, samt fået tegnet den ind på kortet, jeg ville for alt i verden ikke ende med at fare vildt IGEN og ende med endnu en usynlig turist attraktion.. Alt var på plads og jeg pakkede mig godt ind og tog af sted kl. 7.30 ruten så let ud, skulle kun dreje 3 gange, det var jo lige til at huske... Men da jeg havde kørt ca. 15 km havde jeg stadig kun drejet 1 gang og jeg skulle ifølge beskrivelsen have været drejet 2 gange på dette tidspunkt!!! PANIK, jeg spurgte nok ca. 10 pers. om vej på en strækning på 2km, som alle sagde at jeg var på rette vej- lettere mistroisk (det kunne jo være en sammensværgelse) kørte jeg videre og sørme om jeg ikke endte med at komme til Chua Huong efter at have kørt 60km og 2½ time- HALLELUJA !!!

Jeg købte en tur i båd i 2 timer af en pige som hed Ming, hun var rigtig god til engelsk og så tilbød hun den billigste tur, det kostede 110.000 VD (ca. 60kr). Turen på floden var meget smuk og utrolig fredfyldt- jeg var stort set den eneste turist- hvilket var 50% af oplevelsen!!! Vi stoppede "kun" ved et tempel, Den Trinh, da jeg desværre ikke kunne nå at se flere, fordi jeg skulle nå tilbage til Hanoi inden det blev mørkt. Ming lod mig ro lidt af vejen- til STOR morskab for os begge, det er sgu ikke så nemt som det ser ud til, skal jeg lige hilse at sige!!!

Gravstene, som engang var placeret på tør grund- men pga. turismen har regeringen udvidet floden!!!

Ming lavede en halskæde til mig af en åkande (vildt!)- for "good luck" (-:

Da vi kom op til selve templet, sad der 4 munke (3 af dem var kvinder!!! det troede jeg så ikke at kvinder kunne være?! Men de kan de altså godt...) og spiste frokost og de inviterede mig til at spise med. Det var en meget speciel og unik følelse, at sidde der og spise sammen med dem. Og jeg følte mig meget "heldig" - tror jeg følte en lille snert af religiøsitet - selvom jeg normalt ikke er troende på nogen måde... Efter maden blev jeg vist ind i de to rum, hvor de tilbad Buddha og vi bad sammen... Tror sgu godt jeg kunne falde for Buddhisme (hvis ikke allerede jeg er smidt ud af "klubben" for at bande og skrive buddhisme i samme sætning...haha).

Turen tilbage var laaang og kold, og min bagdel protesterede voldsom imod, at skule tilbringe endnu 2½ time på den knap så konfrontable motorbike, så da jeg endelig nåede Hanoi sov begge mine balder! og jeg måtte kæmpe en brag kamp for at komme af motorbiken...

Så så man lige mig på egen motorbike i Hanoi...

Torsdag D. 13. november

ENDELIG fik jeg taget mig sammen og jeg har lejet en rigtig fin ægte Hanoi motorbike (125kubik) med defekt speedometer og kilometer tæller og kun ét bakspejl (revnet)...

Mere ægte Hanoianer bliver jeg vist ikke... Ja altså lige bortset fra, at jeg skiller mig temmelig meget ud fra mængden med det lyse hår og er sådan ca. et hoved højere end de fleste vietnamesere (-:

Det er slet, slet ikke så kaotisk som det ser ud... Det er dog en smugle mere koncentrations krævende end at sidde bagpå, da jeg ikke er så rutineret endnu- men ellers synes jeg, at det er SUPER fedt med den frihed det giver og jeg ærgrer mig over ikke at have gjort det for længe, længe siden..!!! Den første dag jeg havde motorbiken, kunne jeg slet ikke stoppe med at smile, jeg var simpelthen så glad og stolt over, at JEG kørte rundt i Hanoi på min EGEN motorbike!!!!

Trafikken minder mig mest af alt om at stå på ski: Hvis man bare har hele tiden fokus på den/de som kører foran én, så går det helt fint. Og så er der selvfølgelig de kendte "snowboardere" som fiser ned af pisten og er til fare for dem selv og andre, oversat til Hanoi-trafik: unge fyrer som kører sindsygt stærkt medens de SMS´er... dem skal være på vagt overfor!!!

Vejret i Hanoi er også blevet koldere (17-24 grader)- Man skulle dog tro at det var minus-grader, da nogle pakker sig ind som var de rent faktisk var skiferie...

Jeg er dog blevet så sikker på min lille motorbike, at jeg kan kører med nogen bagpå og Sara var villig til at være "forsøgs person" (-: