Så kom jeg hjem... Da dagen nærmede sig og jeg skulle til at pakke mit værelse i Hanoi ned og tiden var til at forlade Hanoi, blev jeg fyldt med glæde (glæde over at skulle se min familie og venner igen efter 6 måneder), men også med "ked af det hed" (ked af, at skulle forlade Vietnam og især Hanoi, som jeg er kommet til at holde så meget af og ked af at jeg fik en følelse af, ikke at have fået 160% ud af opholdet- pludselig var der meget som jeg ville have gjort mere, tiere og bedre...)Det var super sørgeligt at skulle sige farvel til Trang og resten af fam. Viet og da de andre 3 allerede var taget hjem, var det som om det var endnu sværere at sige farvel også fordi jeg fyldt med så mange blandede følelser, 13 timers hjemrejse forand mig og ingen at "dele" det med......VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS LUFTHAVN...Det var det vildeste jeg har prøvet, en masse følelser væltede ind over mig, gud hvor var jeg dog glad for at se de 4 ord!!!
Da jeg kom ud af lufthavnen var det første jeg så: mine forældre, min lillebror og mine venner og så hørte jeg min mor råbe: DER ER HUN !!! Det var VIDUNDERLIGT at se dem alle og så surrealistisk, fordi jeg havde været væk i 6 måneder, men det føltes som om jeg lige havde været en tur i klædeskabet (Narnia)... Min mor havde inviteret alle til frokost og der var linet op med ALT hvad jeg elsker af dansk mad... Hvor heldig har man lov at være... Omgivet af mad og personer som jeg elsker :-)
Jeg Savner Vietnam HELT VILDT meget og jeg skal HELT sikkert tilbage og se og opleve mere af Vietnam...!
