Ho Hoan Kiem søen
Sara og jeg tog til "Ho Hoan Kiem" søen - det tilbageleverede sværds sø... Historien fortæller at da Kong Le Loi havde fordrævet kineserne i år 1427, sejlede han ud på søen med sit sværd, og en stor gylden skildpadde (Kim Quy) dukkede op og tog sværdet tilbage, som den havde lånt kongen, så han kunne besejre kineserne... Det lille tårn (Thap Rua) midt på søen er viet til skildpadden, Kim Quy, og kaldes skildpadde tårnet.Vi satte os ved søen og drak en kold øl og nød udsigten og atmosfæren. Jeg fik den idé at jeg synes det kunne være helt vildt flot, hvis vi kunne få taget et billede af os, der sad og nød udsigten... Jeg spurgte et Vietnamesisk par, som sad bag os, om de ikke ville tage et par billeder- gav dem kameraet og satte mig tilbage med ryggen til... Hmm ikke så gennemtænkt, men heldigvis var de ærlige mennesker!
Damen (Huong) kom ned og snakkede med os- hun var ret god til engelsk og hun tilbød os at vise os lidt af det det "rigtige" Hanoi, så vi fik hendes nummer og vil helt sikkert benytte os af det..
Vi var også en tur i supermarkedet, de har utrolig mange tørrede ting (kød og fisk), som hænger i lange baner i markedet- troede først at det var til hunde, da det ligner det vi kender herhjemmefra - men nej det er fordi at det langt fra er alle, som har køleskab og det kan derfor bedre holde sig...
Jeg har af samme grund også haft utrolig svært ved at finde frisk mælk til min kaffe... Har gennem mange forsøg dog endelig fundet mælk- men ikke frisk som vi kender det fra DK- men sojamæk... De kan godt lide at mælken er sød, så har haft lidt svært ved at finde usødet mælk. En dame prøvede endda at sælge mig modermælkserstatning til min mælk...)-:
Det var en lang tur og vi fik gået utrolig meget, så mine fødder og ben var ret hævede- så om natten blev jeg nød til at lægge med benene oppe, i håb om at jeg næste morgen kunne se mine ankler igen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar