TANKER FØR AFREJSE
Jeg har valgt udlandspraktik af flere forskellige årsager, blandt andet fordi jeg er jeg overbevist om, at jeg vil blive udfordret såvel fagligt som personligt på mange områder og samtidig finder jeg det utrolig spændende og interessant, at komme ud i verdenen og lære om andre kulturer. Heriblandt finder jeg det meget spændende og lærerigt, at skulle lære den vietnamesiske kultur, samt deres pædagogik at kende, samt at skulle udveksle pædagogiske overvejelser og synspunkter.
Det følgende du vil læse, er et forsøg på at beskrive mine umiddelbare tanker og følelser om hvad jeg skal ud og opleve, hvad der er i vente i Vietnam og hvad det kommer til at betyde for mig, som person… I skrivende stund er der lidt over 2 uger til jeg rejser og det er faktisk forbløffende svært for mig, at forholde mig til det faktum, at jeg skal forlade mine trygge rammer i Roskilde i et halvt år, for at bo i Vietnam…
Jeg kommer uden tvivl til at savne mig dejlige familie, min mor, far, mine brødre, mine skønne venner og veninder, som alle er så stor og vigtig del af min hverdag… det bliver svært, ikke lige at kunne smutte forbi når man har lyst og brug for en lille snak, hygge, kommer i det hele taget til at savne deres selskab og det bliver nok den største personlige udfordring for mig, at forlade alt det man kender, mennesker, normer, kultur, mad osv. L
Heldigvis skal jeg rejse med Sara, som jeg er overbevist om at jeg vil komme rigtig godt ud af det med. Samtidig skal Jannie og Allan, kærestepar fra Slagelse, også bo i huset sammen med os og min fornemmelse af dem, er at det bliver hyggeligt og at vi nok skal komme godt ud af det sammen, det håber jeg i hvert fald…)-:
Jeg kommer nok også til at savne rugbrød, frikadeller og alt hvad man ellers forbinder med Danmark... Samtidig glæder jeg mig også rigtig meget til at lære den Vietnamesiske kultur at kende, jeg tror at det bliver rigtig godt for mig, at lægge den ”stressede” danske kultur lidt væk og ikke tænke på alt det der også skal nås, i dag, i morgen og i næste uge, men bare være i nuet. Måske bliver det svært, da det er så indgroet i mig, eller måske gir det helt sig selv når man er midt i den Vietnamesiske hverdag... Jeg tænker at det vietnamesiske samfund er meget anderledes skruet sammen end det danske og jeg tror at der er mange ting, som jeg, som dansker, vil finde underligt, være undrende overfor og måske aldrig vil kunne forstå, men jeg håber, at jeg vil være i stand til at være så åben som muligt og bare forholde mig nysgerrigt til det og ikke have for mange forforståelser/fordomme til tingene.
Jeg har haft mange bekymringer/tanker ift. at skulle i praktik i en specialbørnehave: har vietnameserne et helt anderledes syn på ”handicappede” end vi har i vesten og hvordan vil jeg reagere på dette. Jeg ved, at de i nogle institutioner tvangsfodrer børnene, hvilket jeg tror, vil blive meget svært for mig at se på og jeg har nok svært ved ikke at reagere på det én eller anden måde… Jeg ved også, at ikke alle i institutionen er lige gode til engelsk, så jeg er lidt bekymret for hvordan kommunikationen, imellem mig og de ansatte, kommer til at foregå… Sidst men ikke mindst hvordan bliver kommunikationen mellem mig og børnene og vil sproget overhovedet blive det vigtigste eller bliver det kropssprog og mimik det primære i kommunikationen imellem børnene og mig…?
Heldigvis skal Sara og Jannie også arbejde samme sted, så vi har da hinanden og kan bruge hinanden til at diskutere og snakke om de problemstillinger der uden tvivl vil opstå…
Jeg håber og tror, at dette ophold i Vietnam vil få stor betydning for min personlige udvikling, idet jeg vil lære mine personlige grænser bedre at kende, bliver udfordret på egne værdier og holdninger, samt på mine pædagogiske metoder og arbejdsmåder. Herigennem tror jeg, at jeg vil blive mere åben, tolerant og forstående over for andre kulturer og deres pædagogik.
Alt i alt håber jeg, at få en masse erfaringer og viden med, som jeg kan bruge i mit videre arbejde som pædagog, da jeg mener det er meget vigtigt at have kendskab til andre kulturer, når man arbejder som pædagog.
fredag den 4. juli 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar