En dejlig weekend

Så blev jeg endelig rask (-:

Jeg var tilbage på Sao Mai torsdag og må indrømme, at jeg faktisk glædede mig helt vildt til endelig at komme på arbejde. Jeg blev modtaget med kram og smil fra børnene og et stort smil fra både Huong og Hám, som med stor interesse spurgte ind til hvad jeg havde fejlet og om jeg havde fået det bedre- Jeg fortalte dem, at jeg havde forsøgt at komme onsdag, men at jeg måtte vende om efter 5 min. i bus- da jeg var ved at kaste op, men at jeg i dag (torsdag) havde det meget bedre (-: Faktisk synes jeg, at de begge er "blødt" mere op og de forsøger virkelig at forstå mig, og de gør en stor indsats for at kommunikere med mig, via en lille vietnamesisk-engelsk ordbog, så allerede nu føler jeg at det nok skal gå... Tror vist nok også at Huong inviterede mig til fest i slutningen af denne måned- men er ikke sikker, så vi får se...

Hám og Huong

Fredag blev børnene fotograferet, hvilket var en smule kaotisk, efter min mening... Børnene blev kaldt op én efter en og skulle så have en hat på og løbe på et løbehjul og spille bold, mens de andre børn skulle se på... Meeen eftersom de sjældent "får lov" til at lege, så var de selvfølgelig meget interesseret i at lege med de nye ting og gik hen for at se på de fine legesager, hvilket resulterede i et mindre kaos, hvor fotografen havde svært ved at få taget billeder af ét barn, da der hele tiden gik andre børn ind foran...

Fotografen havde den længste negl jeg længe har set- I Vietnam har mange af mændene lange negle- et symbol på status...

Fredag aften tog Sara, Jannie og jeg på DragonFly, som er en bar/diskotek, sammen med nogen af de andre frivillige fra Sao Mai. det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi oplevede en del: vi drak kolde øl på en "usynlig bar" midt på gaden, så gade-knallert løb, blev antastet af prostituerede, jeg fik et lift på en motor-bike og endte til sidst på the Loo Bar, hvor alt er formet som toiletter...

Orange er nok ikke lige min farve...

Typisk vietnamesisk opstilling, når der skal tages billeder...

Lørdag tog vi alle sammen på Horison Hotel for at bade i deres pool, da vi havde læst i HanoiGuide, at man kunne betale for at benytte den én dag. Men da vi kom frem, fortalte de, at det var lavet om og at man nu skulle være medlem- hvilket kostede 150$... Hvad gør man så...Man lyver selvfølgelig, bare en lille hvid løgn om, at vi havde rejst langt for at benytte deres pool, da vi havde læst så meget godt om den... hvilket jo var næsten rigtigt- vi havde jo gået i, i hvert fald 10 min- men vores tømmermænd gjorde nok, at vi lignede nogen der havde rejst i flere timer... Så vi fik lov og vi nød det i fulde drag!!!

Flere billeder på picasa...

Ja, ligger så stadig syg, så der er ikke sket noget der er værd at skrive om... Dog har jeg haft lidt tid til at lægge nogle flere billeder på webalbumet Pisaca- der er et link i højre side...
Håber at være frisk til at gå på arbejde i morgen, for tror snart jeg får liggesår og klaustrofobi, hvis jeg skal fortsætte med at være syg...

syg - luxus - syg igen )-:

Efter 3 dage i sengen, har man da fortjent lidt luxus...

Jeg har været så heldig, at have fået tilraget mig en omgang influenza- Så har ligget i sengen i 3 dage og har derfor heller ikke været på job torsdag og fredag... Ikke det fedeste at ligge med feber i Vietnam, skal det lige tilføjes! Varmen og luftfugtigheden på ca. 100% gør, at det føles som om man har 70 i feber... Stakkels mig- havde godt nok ondt af mig selv!


Nå, men lørdag havde jeg det faktisk rigtig godt og tænkte at feberen var væk- med hjælp fra "Rhumenol Flu 500", nogle grønne piller jeg havde fået at Trang.

Sara og jeg besluttede os derfor for, at tage en "Luxury-day"! Vi bestilte tid hos et Spa sted, som de tidligere studerende havde anbefalet og jeg fik thai-massage, deep cleansing ansigtsbehandling inkl. speciel øjenbehandling, samt fodmassage og peddicure- alt i alt 3½times forkælelse for i alt 450kr. Lidt dyrt, men det var godt nok også et dejligt sted og et betydeligt pænere sted end det første vi var på...

Senere på aften tog vi ud og spiste med jannie og Allan, på en "5-stjernet" restaurant, som vi var gået forbi tidligere på ugen. På denne restaurant sidder men ude i en have og spiser, restauranten har ikke noget menukort, men buffet... Tror nok, at de "5-stjerner" er nogen de har givet sig selv, for maden var bestemt ikke noget specielt- derimod var der en rigtig hyggelig stemning og rammerne var meget fine...

Pludselig begynder det at regne helt vildt og, da vi som sagt sidder udenfor, bliver vi nød til at rykke tæt sammen under parasollen for ikke at blive våde... Tjenerne kom og holdt paraplyer over vores hoveder, når vi skulle op i buffe´en - Tror så nok også at maden var det eneste der ikke blev vådt- da parasollerne var utætte og vi sad med fødderne i vand...

Ja og resultatet af denne episode/oplevelse- som man jo kan tænkte sig til var, at jeg så vågnede op i morges med min gode ven, influenza, igen... )-:

3. dag på Sao Mai

Lidt mere optimistisk (-:

Min 3. dag startede med at læreinderne Hám og Huong havde købt morgenmad med til mig - Ris med Tofu-svinekød´s smag og nødder. Hvilket gjorde mig helt vildt glad- ikke fordi maden var god, for det var den ikke! Men fordi det var første gang jeg har følt mig rigtig velkommen i klassen...

Børnene fortæller, via piktogrammer, hvad de har lavet den foregående dag...

Morgensang, hvor børnene på skift får et billede af dem selv og mens Hám synger viser de deres billede til resten af klassen- dette foregår hver morgen og sangen lyder fra alle 3 etager...

Houng har de sidste par dage brugt meget tid på at male nogle kurve og være kreativ, og idag forstod jeg så hvad det skulle bruges til!

Huong brugte idag det meste af formiddagen på at pynte op og stille legetøj frem på nogle borde:

Børnene måtte IKKE røre det, hvilket de selvfølgelig var helt vilde efter - meen de skulle sidde stille og kigge - hvilket jeg synes de skal de meste af tiden... )-:

Kl. 9.20 blev alle børnene, undtagen 3 (de 3 "bedste" i klassen), gænget ud af klasselokalet og ned i et andet- og jeg forstod ikke lige hvad der skulle ske... Kl.9.30 kom der 3 af de "øverst kommanderende" og skulle se hvor god Huong var til at undervise, og tror nok, at de synes at det var godt det hun havde lavet med de 3 børn- anede i hvert fald et lille smil fra Huong da de 3 damer var gået... (-:

Min dag sluttede med et kæmpe møsser- dejligt (-:

Fam. Viet kom til middag - havde selv al maden med...

Vi havde spurgt om Trang ikke ville vise og hvordan man lavede forårsruller - det blev så til at hele familien kom og spiste og de havde selv al maden med... det var jo ikke lige dét vi tænkte, for vi havde sagt at vi nok skulle lave stegte nudler med grøntsager, så de skulle bare komme og spise, så skulle vi nok klare resten...

Synes lige i skal se nogle billeder, fra det som bare skulle være en simpel aftensmad, men som udviklede sig til et festmåltid...

Trang og jeg tilbereder grøntsagerne til de stegte nudler

Sara dækker "gulv"... (-:

Trang synes vi skulle vente til al maden var kommet... Vi troede at al maden var kommet...

SÅ var al maden kommet... Det var ubeskriveligt lækkert!!!

Familien Viet:

Trang og hendes bror Qwan og deres forældre (kan ikke huske deres navne)

Os der bor i huset

Vi havde også købt en kage til dessert, men den skulle virkelig klemmes ned, for der var faktisk ikke plads til mere...

Første dag på Sao Mai

Mandag d. 4. august



Puhha...



Vi (Sara, Jannie og Jeg) tog afsted kl 7.00 i morges og ankom til Sao Mai 7.40, så der var lige tid til at ryge en enkelt cigaret og få styr på nerverne, eller måske rettere sagt, den manglende lyst...

Da jeg kom op i min "klasse" var der ca. 18 børn og kun én lære(Hám)- jeg tænkte at de 2 andre lærere måske var lidt forsinket. Det viste sig så, at de andre lære var igang med noget andet, så det var kun Hám og jeg der skulle tage os af de 18 børn...

Det første jeg lagde mærke til, var en lille dreng på ca. 2 år, som var dybt ulykkelig, han græd meget, men der var ikke rigtig nogen der prøvede at trøste ham, han fik bare lov at sidde for sig selv... Det kunne mit hjerte ikke bære, så jeg satte mig over til ham og forsøgte, så godt jeg nu kunne, at trøste ham - dog uden det store held )-:

Hám er ikke så god til engelsk og den eneste verbale kommunikation mellem hende og jeg var "how are you?, Welcome og Help me!" Jeg forsøgte at spørge lidt ind til børnene, hende og dagens program, men hun forstod ikke hvad jeg sagde, trods massere af fagter og grimasser. Det var MEGET frustrerende og da jeg gik til frokost, var jeg mildestalt parat til at opgive!

Efter frokostpausen, som varer 2½time inkl. en god lur - så tingende lidt lysere ud. Hám og jeg fik kommunikeret lidt mere end det ovenstående og jeg tror måske at hun har været lidt genert, hvilket manglende fællessprog ikke hjælper på! Hun begyndte så småt, at medinddrage mig i aktiviterne, ved at vise mig piktogrammerne for disse, hvor aktiviteten også er skrevet med engelske ord, hun viste også interesse for at lære at udtale disse ord (-:

Kl. 16.30 forlod vi igen Sao Mai og det var med lidt lysere sind, dog er jeg frustreret over ikke at kunne spørge ordentlig ind til "hvad, hvorfor og hvordan", men tror det ordner sig, som dagene går og jeg kommer mere ind i "rutinen"



Skemaet for 1. dag på Sao Mai (som jeg oplevede det):



kl. 8-9 Morgensang, med præsentation af alle børnene, hvor de efter tur fik et billede af dem selv og derefter viste det til de andre, samt andre "sanglege", hvor Hám sang og de klappede i takt



kl. 9-10 Motoriktræning, hvor de skulle pege på mund, øjne, øre osv., og noget der mindede om den gammeldaws gymnastik, hvor de gik ned i knæ, fejede med armene mod gulvet, strakte armene ud til siden osv.



kl. 10-11.30 Mad, nogle af børnene fik ris med noget hakket kød og grønt, men andre fik grød - tror nok at det var de ældste der fik ris og de mindste som fik grød, de som fik grød, skulle mades og det foregik ved at jeg fik én skål og én ske og så skulle jeg ellers made 4 børn med dette...



kl. 11.30-14.00 Alle skulle sove - håber og tror, at der blev én lære i klassen og sov sammen med børnene, med er ikke sikker...



kl. 14.00- 15.00 sprog-udvikling, Hám fortalte historie, til 3 billeder og børnene skulle derefter op og fortælle lidt om billedet, samt sige hvad hun pegede på, efter tur...



kl. 15.00 - 15.30 "Jeg kan" ,børnene fik vist hvordan man ligger en karklud sammen og derefter skulle de op og efterligne dette- igen efter tur.



kl. 15.30 - 16.30 ??? Afhentning ???, læreinderne sad og ordnede protokol, tror jeg, mens børnene sad på rad og række og ventede på at deres forældre kom og hentede dem, jeg legede med børnene i denne tid- men ved ikke om det er normalt, eller om de bare skal sidde og vente...





Alt i alt en speciel dag, børnene er meget hårde ved hinanden, slå, niver, sparker og kaster ting efter hinanden og læreinderne råber noglegange af dem, men ellers mindede det mest om: "survival of the fittest". Dog skal det lige nævnes at de også er kærlige overfor hinanden og mig og jeg har fået mange kram og kys idag, hvilket hjalp mig igennem dagen (-:

Meget er sket, på få dage...

Tirsdag

En mærkelig Massage...

Efter en laang travetur rundt i Hanoi, synes vi at en fodmassage var velfortjent- meen det var en lidt anderledes oplevelse end vi havde regnet med! Da vi kommer ind i det knap så stemningsfulde lokale, hvor man, efter det visitkort vi kort forinden havde fået på gaden, skulle kunne få en fodmassage var vi allerede lidt skeptiske. Pigerne havde meget korte shorts og nedringede bluser på, men vi betalte (35kr) og blev vist ind i et lille lokale... Pigerne var meget hæmningsløse og meget frembrusende, de berørte Sara på upassende steder- når man tænker på at det var en fodmassage vi havde betalt for! Og var meget interesseret i at lære os de vietnamesiske ord for de kvindelige kønsdele... Og da de 30min ENDELIG var gået, ville de have drikkepenge før de lukkede os ud... Hmm det var ikke lige det vi havde regnet med, men en oplevelse fik vi da...

Så så man lige det Brasilianske landshold...


Sara og jeg tog ind i lufthavnen om eftermiddagen for at hente Jannie og Allan (det par som også skal bo i huset) og deres venne-par Lasse og Henriette, som skulle bo i huset til fredag... da vi kom ud til lufthavnen var der fyldt med mennesker... Den første tanke var, at vietnameserne troppede fuldtallige op, når et familiemedlem kom hjem, men da vi så tv-folk og fotografer, tænkte vi at det måske var én eller anden kendt asiatisk sanger der kom - meeen NEJ - det var simpelthen selveste det Brasilianske landshold der kom-Hvor heldig har man lige lov at være..! Vi ventede i godt 30min og da de endelig kom opstod der fuldstændig kaos, betjentene som stod med ca. 5 meters mellemrum kunne ikke holde folk tilbage og de brasilianske spillere måtte løbe igennem og betjentene slog med deres knipler, i forsøg på at opretholde ro...

En meget voldsom men unik oplevelse, jeg havde selvfølgelig mast mig til en god plads, men måtte kæmpe for ikke at blive væltet omkuld...

Onsdag

Kl. 8.00 drog vi afsted mod Sao Mai, det sted hvor vi skal være i praktik det næste halve år, Mie og Lotte tog med os. Vi kom op til Dr. Lan, som er leder af centret og vi havde siddet et kort øjeblik og snakkede med hende, da nogle Skotter kom for at se stedet, med henblik på at donere nogle penge/frivillige til stedet og vi blev straks tilsidesat... Dr. Lan´s sekretær viste os rundt på stedet. Mit første indtryk var at det var et meget trist sted, selvom der hang lidt billeder på væggene og der var børn over det hele, så synes jeg stedet virkede lidt koldt- måske skyldes det at jeg havde en følelse af at være tilsidesat og af ikke at være velkommen... Jeg faldt straks "klassen" for børn med downs syndrom - Én af grundene var nok at det første der skete,da vi kom for at se "klassen" var, at en af drengene løb over og gav mig et STORT kram- Så er man da solgt!!! Vi fik, med lidt overtalelse, lov til selv at vælge hvilket "klasse" vi ville være i og jeg skal så starte i klassen for børn med Downs syndrom (alderen 3-4 år tror jeg) på mandag- med blandede følelser, for da vores valg var godkendt, skulle vi op og hilse på læreinderne i vores respektive klasser og det første der skete var, at jeg fik stukket en skål grød i hånden efterfulgt af sætningen "please help me" og så kunne jeg ellers gå igang med at made en ca. 3år gammel dreng... Puha det var ikke lige den introduktion jeg havde i tankerne...

Senere på dagen tog Allan, Jannie, Lasse, Henriette, Sara og Jeg i badeland og fik "luftet" vores hoveder lidt- det var bare så skønt, trods det at der blev kigget helt vildt på os, som om vi kom fra en lille grøn planet et sted i universet...

Torsdag



Kl. 7.00 tog vi afsted mod børnehaven, hvor Maj og Lotte havde været. Da vi alle skal være på Sao Mai, specialbørnehave, ville vi gerne se hvordan en almindelig børnehave fungerer og ser ud. da vi kom blev vi varmt budt velkommen og omgivelserne var farverige og læreinderne var gode til engelsk og både de og børnene var meget imødekommende- jeg fik meget hurtigt en følelse af, at jeg meget hellere ville være der end på Sao Mai... men senere fik vi af vide, at meget af det vi havde set, var et "spil fra galleriet" og at hverdagen så meget anderledes ud- det beroligede mig meget!

Fredag

Mystiske butikker -og navne på caféer...

En butik der sælger Giner...

Hvor skal man lige sidde ???
Icream-mangler der mon -CE???
Hvad mon der er i driks´ne her??

Sara og jeg havde set på kortet over Hanoi, at der skulle være en Flower Village i nærheden, så vi prejede en taxa og bad ham køre os derud- Vi spurgte selvfølgelig om hvor langt der var og da han sagde 50min kørsel synes vi at en pris på 90000VD(ca.30kr) var en rimelig pris- lidt rutinerede er vi vel blevet... Det viste sig dog at der var under 15min kørsel og at de 90000Vd var ALT for meget, nå men da taxa-manden stopper er vi midt i et kvarter, som langt fra lignede en Flower Village- Det var dog det rigtige sted, men det åbnede bare først i december... Hmm Taxa-manden var vist lidt mere rutinerede end os...!

Om aftenen tog vi på Hilton, for at se venskabskampen Brasilien-Vietnam. Brasilien vandt 2-0 og det var en meget kedelig kamp. Men der skulle da lige tages et billede af mig med min "Fake" LV-taske på Hilton- ikke hver dag man kommer så fine steder...

Lørdag
Officiel "snyd-louise" dag...
Savner godt nok DK i dag - Vietnameserne er en hel del anderledes end danskere på mange områder- f.eks. i dag, da vi skulle i Metro (ja- den samme som vi har i danmark) og handle stort ind...Vi kørte med en taxa derud og han SNØD så meget med taxa-meteret, vi betalte 3000000VD (90kr) for at komme derud og hjem kørte vi så med en anden taxa (Malin-Taxa) og betalte 1000000VD (30kr) IHHH hvor er det bare røvet, at snyde os så meget, bare fordi vi er "turister"... Og i Metro gik de bare ind forand i køen og tilsidst fik jeg et mindre nervesammenbrud - jeg tog en dames pose med bønner og smed den væk, da vi for 199378463274382947 gang var blevet sprunget over i køen til vejning af grøntsager... Wusaaa måtte virkelig tælle til 10 mange gange for ikke at gå helt amok!!!
Da vi så senere var på KFC og jeg skulle have lidt mayo til mine pomfritter, ville kassedamen have ekstra penge for det, tror 20000VD- godt nok kun 6kr, men da mine pomfritter kostede 18000VD synes jeg det lød lidt mystisk- det viste sig så, at de slet ikke havde mayo og hun, OGSÅ, bare prøvede at tage R.... på mig!XSASCWRCWFCSJJ 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10... Håber godt nok at en anden tager titlen i morgen, for ellers tror jeg nok jeg bliver helt gak-gak!!!!