Meget er sket, på få dage...

Tirsdag

En mærkelig Massage...

Efter en laang travetur rundt i Hanoi, synes vi at en fodmassage var velfortjent- meen det var en lidt anderledes oplevelse end vi havde regnet med! Da vi kommer ind i det knap så stemningsfulde lokale, hvor man, efter det visitkort vi kort forinden havde fået på gaden, skulle kunne få en fodmassage var vi allerede lidt skeptiske. Pigerne havde meget korte shorts og nedringede bluser på, men vi betalte (35kr) og blev vist ind i et lille lokale... Pigerne var meget hæmningsløse og meget frembrusende, de berørte Sara på upassende steder- når man tænker på at det var en fodmassage vi havde betalt for! Og var meget interesseret i at lære os de vietnamesiske ord for de kvindelige kønsdele... Og da de 30min ENDELIG var gået, ville de have drikkepenge før de lukkede os ud... Hmm det var ikke lige det vi havde regnet med, men en oplevelse fik vi da...

Så så man lige det Brasilianske landshold...


Sara og jeg tog ind i lufthavnen om eftermiddagen for at hente Jannie og Allan (det par som også skal bo i huset) og deres venne-par Lasse og Henriette, som skulle bo i huset til fredag... da vi kom ud til lufthavnen var der fyldt med mennesker... Den første tanke var, at vietnameserne troppede fuldtallige op, når et familiemedlem kom hjem, men da vi så tv-folk og fotografer, tænkte vi at det måske var én eller anden kendt asiatisk sanger der kom - meeen NEJ - det var simpelthen selveste det Brasilianske landshold der kom-Hvor heldig har man lige lov at være..! Vi ventede i godt 30min og da de endelig kom opstod der fuldstændig kaos, betjentene som stod med ca. 5 meters mellemrum kunne ikke holde folk tilbage og de brasilianske spillere måtte løbe igennem og betjentene slog med deres knipler, i forsøg på at opretholde ro...

En meget voldsom men unik oplevelse, jeg havde selvfølgelig mast mig til en god plads, men måtte kæmpe for ikke at blive væltet omkuld...

Onsdag

Kl. 8.00 drog vi afsted mod Sao Mai, det sted hvor vi skal være i praktik det næste halve år, Mie og Lotte tog med os. Vi kom op til Dr. Lan, som er leder af centret og vi havde siddet et kort øjeblik og snakkede med hende, da nogle Skotter kom for at se stedet, med henblik på at donere nogle penge/frivillige til stedet og vi blev straks tilsidesat... Dr. Lan´s sekretær viste os rundt på stedet. Mit første indtryk var at det var et meget trist sted, selvom der hang lidt billeder på væggene og der var børn over det hele, så synes jeg stedet virkede lidt koldt- måske skyldes det at jeg havde en følelse af at være tilsidesat og af ikke at være velkommen... Jeg faldt straks "klassen" for børn med downs syndrom - Én af grundene var nok at det første der skete,da vi kom for at se "klassen" var, at en af drengene løb over og gav mig et STORT kram- Så er man da solgt!!! Vi fik, med lidt overtalelse, lov til selv at vælge hvilket "klasse" vi ville være i og jeg skal så starte i klassen for børn med Downs syndrom (alderen 3-4 år tror jeg) på mandag- med blandede følelser, for da vores valg var godkendt, skulle vi op og hilse på læreinderne i vores respektive klasser og det første der skete var, at jeg fik stukket en skål grød i hånden efterfulgt af sætningen "please help me" og så kunne jeg ellers gå igang med at made en ca. 3år gammel dreng... Puha det var ikke lige den introduktion jeg havde i tankerne...

Senere på dagen tog Allan, Jannie, Lasse, Henriette, Sara og Jeg i badeland og fik "luftet" vores hoveder lidt- det var bare så skønt, trods det at der blev kigget helt vildt på os, som om vi kom fra en lille grøn planet et sted i universet...

Torsdag



Kl. 7.00 tog vi afsted mod børnehaven, hvor Maj og Lotte havde været. Da vi alle skal være på Sao Mai, specialbørnehave, ville vi gerne se hvordan en almindelig børnehave fungerer og ser ud. da vi kom blev vi varmt budt velkommen og omgivelserne var farverige og læreinderne var gode til engelsk og både de og børnene var meget imødekommende- jeg fik meget hurtigt en følelse af, at jeg meget hellere ville være der end på Sao Mai... men senere fik vi af vide, at meget af det vi havde set, var et "spil fra galleriet" og at hverdagen så meget anderledes ud- det beroligede mig meget!

Fredag

Mystiske butikker -og navne på caféer...

En butik der sælger Giner...

Hvor skal man lige sidde ???
Icream-mangler der mon -CE???
Hvad mon der er i driks´ne her??

Sara og jeg havde set på kortet over Hanoi, at der skulle være en Flower Village i nærheden, så vi prejede en taxa og bad ham køre os derud- Vi spurgte selvfølgelig om hvor langt der var og da han sagde 50min kørsel synes vi at en pris på 90000VD(ca.30kr) var en rimelig pris- lidt rutinerede er vi vel blevet... Det viste sig dog at der var under 15min kørsel og at de 90000Vd var ALT for meget, nå men da taxa-manden stopper er vi midt i et kvarter, som langt fra lignede en Flower Village- Det var dog det rigtige sted, men det åbnede bare først i december... Hmm Taxa-manden var vist lidt mere rutinerede end os...!

Om aftenen tog vi på Hilton, for at se venskabskampen Brasilien-Vietnam. Brasilien vandt 2-0 og det var en meget kedelig kamp. Men der skulle da lige tages et billede af mig med min "Fake" LV-taske på Hilton- ikke hver dag man kommer så fine steder...

Lørdag
Officiel "snyd-louise" dag...
Savner godt nok DK i dag - Vietnameserne er en hel del anderledes end danskere på mange områder- f.eks. i dag, da vi skulle i Metro (ja- den samme som vi har i danmark) og handle stort ind...Vi kørte med en taxa derud og han SNØD så meget med taxa-meteret, vi betalte 3000000VD (90kr) for at komme derud og hjem kørte vi så med en anden taxa (Malin-Taxa) og betalte 1000000VD (30kr) IHHH hvor er det bare røvet, at snyde os så meget, bare fordi vi er "turister"... Og i Metro gik de bare ind forand i køen og tilsidst fik jeg et mindre nervesammenbrud - jeg tog en dames pose med bønner og smed den væk, da vi for 199378463274382947 gang var blevet sprunget over i køen til vejning af grøntsager... Wusaaa måtte virkelig tælle til 10 mange gange for ikke at gå helt amok!!!
Da vi så senere var på KFC og jeg skulle have lidt mayo til mine pomfritter, ville kassedamen have ekstra penge for det, tror 20000VD- godt nok kun 6kr, men da mine pomfritter kostede 18000VD synes jeg det lød lidt mystisk- det viste sig så, at de slet ikke havde mayo og hun, OGSÅ, bare prøvede at tage R.... på mig!XSASCWRCWFCSJJ 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10... Håber godt nok at en anden tager titlen i morgen, for ellers tror jeg nok jeg bliver helt gak-gak!!!!