Louise i Vietnam: Hoi An

I`m no Scarlett...

Sara og jeg tog fredag d. 22. august på ferie til Hoi An, som er en ferie/bade by syd for Hanoi- vi valgte at tage afsted allerede nu, da de snart har regntid og hvem gidder på ferie til et sted hvor det regner...

Vi ankom til Da Nang lufthavn kl 21.00 efter ca.1 times flyvetur- lufthavnen var meget lille og da vi havde taget vores baggage og det var blevet tjekket, at det faktisk var vores baggage, gik vi ud i "ankomsthallen" som i Da Nang var direkte ud på en gade...Ja lille var den...
Eftersom vi jo er ved at være rutineret i at tage taxi og ikke betale overpris, så gik vi uden om alle de meget ivrige chauffører og direkte hen til en Malin-taxi- som vi kender fra Hanoi og som ikke snyder- vi satte os ind og viste chaufføren adressen til vores hotel i Hai An og han kørte derud af... Da jeg spørger chaufføren om et spørgsmål, svare han noget der lød som: "Sorry you`r no Scarlett..." Hmm... jeg sad lidt og funderede over svaret- nej, selvfølgelig ved jeg godt at jeg ikke er nogen Scarlett, men derfor kunne han da godt svare... Jeg forsøgte og se om Sara havde hørt det samme, for jeg var efter lidt tænketid ved at flække af grin... Sara havde vist ikke hørt det, så jeg forsøgte at fortælle hende det, uden at chaufføren opdagede at der var ham jeg grinte af- Sara spurgte ham derefter om noget, hvortil han svarede: "Sorry, i`m no Scarlett..." Hvorefter vi slet ikke kunne holde masken... Så det første spørgsmål er så: Hvis jeg ikke er nogen Scarlett og chaufføren heller ikke er, hvem er så?, hvem er hun? og hvor er hun???
Efter ca. 25min i taxaen med grineflip, og fundering over hvem der er en Scarlett, nåede vi frem til hotellet, hvor vi blev mødt af en ung mand, som var portner, han kiggede på os og lukkede os ind, vi hilste pænt, men han svarede ikke og havde ingen mimik, som kunne indikere at hun hilste tilbage... Andet spørgsmå: er han døv?, stum? eller måske ikke fra denne verden...?
Nå, men op på værelset, som var ok pænt, vi satte vores tasker og gik ud for at finde noget at spise og fandt restaurant "Eden"- bestilte en creamy tomatsuppe og agurk/tomat salat, som vi kender fra Hanoi, Men skuffet blev vi... Tomatsuppen smagte af og lignede vand med tomatpurre og salaten var mildt sagt fesen... mens vi sad og "nød" vores mad, kom en meget fuld mand ned fra en karaoke bar, som åbenbart lå over restauranten... Manden var så fuld at han havde problemer med at gå og havde det vist ikke for godt... For pludselig begynder han at kaste op, kun få meter fra Sara og jeg, som sad og spiste...Ard... Nå vi forsøger, at forklare at det ikke er det fedeste at se/høre på når vi sidder og spiser, men servitricen laver bare en bevægelse med hånden, som indikerer at han har fået for meget...Hmm det var jo sådan set også den konklusion vi var kommet frem til!!! Nå det ender så med at vi stadig "brokker" os og til sidst fatter de det vist og sætter ham så op på en knallert- hvilket fik Sara og jeg til at prostere højlydt- men Vietnamesisk logik er vist: Hvis manden ikke kan gå- så må han jo køre....

Morgenene efter gik vi ned i restauranten som hørte til hotellet, for at få lidt morgenmad hvilket var inkluderet. Vi tog hver et stykke lækkert friskbagt brød, troede vi... kort efter var vores tallerkner levende af små myre og vi smed straks tallerkenerne fra os- en ansat på hotellet kiggede på vores tallerkner, mens vi ivrigt prøvede at forklare at brødet var uønsket "proteinberiget"...hun tog til sidst brødkurven og kom kortefter tilbage mens hun kiggede undersøgende på brødet- har en stærk mistanke om at hun bare lige havde rystet det og skulle sikre sig at myrene ikke var der mere... hmm vi nøjedes derefter med ristet toastbrød...

Sara og jeg lejede en motorbike hver, vi tænkte at det var en god mulighed for at afprøve vores evner i den vietnamesiske traffik... vi var lidt tøvende den første dag, men derefter blev vi næsten prof til at køre dem- dog med en max. hastighed på 60kmh- selvom den kunne køre 160kmh, er vejene dårlige og specielt de vietnamesiske med-traffikanter gør, at det ville være livsfarligt at køre hurtigere.

Fredag d. 29. august tog Sara og jeg en tur til Cham Island med motorbåd, for at se den smukke og noglelunde turistfri ø, men særligt for at snorkle... Uhh jeg var lidt nervøs, fordi jeg lider lidt af vandskræk og derfor var bange for at gå i panik, men det gik noglelunde smertefrit- vandet var en smugle grumset, men jeg fik da set nemofisk, triggerfisk, papegøjefisk, kæmpe blå/lilla søstjerner og nogle andre flotte fisk... En helt ubeskrivelig fed oplevelse- som jeg helt sikkert skal prøve igen... Senere tog vi ud på en, på nær en lille lokal restaurant, øde strand hvor vi fik serveret alt godt fra havet- jeg nåede at smage østers og en snegl, inden jeg blev stukket på ryggen af en STOR bi... FOR H...... hvor gjorde det ondt, de lokale fattede hurtigt hvad der var sket og kom med noget salve samt gennemtyggede peanuts som de smurte på... hvilket lindrede en smule, men jeg havde så ondt at jeg ikke kunne spise mere om bare måtte gå en lang tur hvor jeg bandede og svovlede en hel del... først efter 1½ døgn var smerten helt væk, øv øv øv.

Søndag var der Miss Vietnam (finalen) i Hoi An, som Sara og jeg rigtig gerne ville se, men da vi skulle på job mandag kunne det ikke lade sig gøre- men heldigvis ringede Jannie og fortalte at Sao Mai var lukket mandag pga. helligdag, så vi skyndte os at få lavet vores flybillet om til mandag aften (kostede 15kr) og købte billetter til showet (150kr). Det var et stort og meget prangende show, dog var noget af showet fyldt med fejl: Åbningen kiksede, da lyd og fyrværkeri ikke gik igang, så det måtte gøres om og deltagerne var ikke helt så gode til at huske hvilken vej de skulle gå, hvilket resulterede i at der flere gange stod 7 piger i én side og kun 3 piger i den anden side, og til sidst måtte tv-mændene stå og guide pigerne med diverse fagter.. men alt i alt et flot show. Bagefter blev jeg interviewet til Vietnamesisk tv, hvilket var en sjov oplevelse. Interviewet var på engelsk og intervieweren spurgte om nogle lidt anderledes spørgsmål: 1. hvordan synes du publikum var?, 2. hvordan var showet? og 3. hvad synes du om vinderen? Jeg havde allermest lyst til at svare: 1.kedelige og meget uengageret, 2.flot men fyldt med fejl og 3.tror at det afhænger af øjnene der ser, men flot kjole hun havde på... Men svarede selvfølgelig bare: 1. meget engagerede, 2. smukt og meget flot show og 3. super smuk vinder...

Ellers brugte Sara og jeg ellers dagene på, at ligge på stranden

...og fise rundt fra den ene skrædder til den anden og fik syet diverse kjoler og nederdele- vi havde den plan at vi hellere ville spille på flere heste i starten hvorefter vi kunne finde frem til den bedste skrædder, så vi fik syet nogle simple kjoler i starten og fandt til sidst frem til én skrædder: MINH KHÁNH, som er ejet af Hieñ og hendes datter Thuý- de er virkelig dygtige og på en eller anden måde lykkedes det dem, at forvandle de billeder vi havde i hovedet til super flotte kjoler... Så der endte vi med at få lavet det meste af vores tøj- tror alt i alt at jeg har fået lavet ca. 25 stykker tøj s-:

Vi fik også lavet en del sko (ca. 10 par) og måtte købte en ekstra rygsæk...Puha havde ellers ikke de store planer om at få lavet noget inden vi tog afsted og havde også sagt til Sara, at jeg ikke regnede med at få lavet så meget... Hmm har lige pakket det hele ud og må (endnu engang) konstatere, at jeg ikke er så god til at begrænse mig... Har regnet mig frem til at for at få brugt kjolerne, så skal jeg i hvert fald til 7-10 bryllupper/store fester/runde fødselsdage og min. 1 Oscar uddeling....