En af læreinderne (ved stadig ikke hvem hun er) på Sao Mai skulle giftes og Sara, Jannie, Allan og jeg blev inviteret med til receptionen - Juhuuu en mulighed for, at få brugt en af de mange nye kjoler (-:
I invitationen stod der en masse på vietnamesisk, som vi selvfølgelig ikke forstod, det eneste vi faktisk forstod var: 7/9 2008 og kl 9.30-12.30... Hvilket må siges at være de væsentligste detaljer (-: Dr. Lan forklarede os, at det er almindeligt at man i Vietnam inviterer ca. 600 personer til et bryllup og for at have plads til alle, så deler man gæsterne op i hold og vi var så på "morgen holdet" og det forventes at man forlader receptionen kl. 12.30 så der er plads til de nye gæster... Vi var alle sammen fulde af forventninger og spændte på at opleve et vietnamesisk bryllup... Vi aftalte med Dr. Lan at vi skulle komme hjem til hende først og derefter følges til receptionen, vi spurgte hvad vi skulle give i gave og fik af vide, at det er normalt at hver person giver 200.000VD (60kr)- så kan brudeparret selv købe hvad de mangler...
Vi drog alle afsted kl. 9.00 søndag morgen og ankom hos Dr. Lan 9.45- taxachaufføren var ikke helt så kendt i området og havde mildesttalt problemer med at finde hendes hus...
Nå, men da vi endelig kom til Dr. Lan´s hus blev vi modtaget af Dr. Lan og en ung pige, som jeg troede var hendes datter- jeg gav derfor pænt hånd og præsenterede mig selv- hun tog imod min hånd, men sagde intet- men da jeg jo gerne ville hilse "ordenligt" på hende forsøgte jeg igen på vietnamesisk: "Toi La Louise..."(jeg hedder Louise)- "Em te la si..?" (hvad hedder du?) hvoefter hun bare rystede på hovedet...Hmm jeg prøvede igen, bare langsommere "Em...te...la...si?" hun rystede på hovedet igen, mens hun sagde "Kaum" (nej)...Hvorfor vil hun dog ikke sige sit navn, tænkte jeg og gav det et forsøg mere, endnu langsommere og tydeligere "EM......TE......LA......SI?"- til sidst opgav jeg og fandt bagefter ud af, at hun ikke var Dr. Lan´s datter, men hendes maid, og det var derfor ikke hendes "bord" at socialisere med gæsterne... Hvor pinligt!- her havde jeg stået og forsøgt, at gøre mig forståelig imens hun har forstået det allerede første gang...
Hjemme hos Dr. Lan
Videre til receptionen, hvor Sara og jeg følte os en anelse "overdressed", da alle andre havde t-shirt og bukser på!!!
Da vi kom tilbage til receptionen, var det tid til at spise- vi fik en masse forskellige retter mad- én af dem var "pil selv-rejer", som jeg spiste en hel del af, jeg prøvede at finde et sted, hvor jeg kunne lægge de afpillede skaller, en af gæsterne så mit søgende blik og viste, at jeg bare kunne lægge dem på dugen eller smide dem på gulvet- Hmm jeg så mig lidt omkring og så hvordan folk bare smed deres rester på gulvet- den var vist ikke lige gået i DK...
Efter vi havde spist skulle vi hjem, men vi havde endnu ikke set brudeparret- så havde ingen anelse om, hvem det var der skulle giftes og hvem det var vi havde været til reception hos- MEGET mærkelig oplevelse!
Et par dage efter havde min lærerinde (Huong) billeder med af brudeparret, gommen var åbenbart hendes broder...
En følelse af, at være MEGET langt hjemmefra...
Senere på dagen tog jeg ud for at købe svinekød, på vores lokale marked, da jeg havde lovet at lave bryggergryde om aftenen til os alle sammen. Det blev til en lidt ubehagelig oplevelse!!!
Normalt plejer der at være mange boder med kød, så da jeg ankom til markedet ville jeg lige se mig omkring, inden jeg besluttede mig for, hvor jeg skulle købe mit kød. Den første bod jeg kom til, havde dækket kødet over med et klæde og da damen, som ejede boden havde travlt med noget andet, lettede jeg på klædet, for at se hvad hun solgte...Det var ikke lige det kød jeg skulle bruge, så jeg gik videre uden at tale med sælgeren. Denne dag var åbenbart anderledes end andre dage, for der var kun to boder med kød, som var "åbne"... Jeg gik derfor tilbage til den første bod jeg havde kigget på, for at se nærmere på hendes udvalg og her gik det så galt!!!!
Damen kiggede på mig med med så meget foragt, at jeg med det samme følte mig ubehageligt tilpas, men da jeg ikke viste hvad der var galt gik jeg tættere på for at spørge, hun begyndte at råbe af mig, mens hun viftede mig væk med hænderne- Det var ret tydeligt, at hun ikke ønskede at se mig og ej heller ville eje mine penge- om jeg så havde foræret hende dem- hvilket er ret usædvanligt i Vietnam. HVAD F..... HAVDE JEG DOG GJORT!!!????
Jeg forstod virkelig ikke hvad jeg havde gjort galt, men gik over til boden ved siden af for at købe kød der, damen stod stadig og råbte af mig og flere mennesker havde vendt sig om og kiggede med de samme hadefulde øjne på mig- det lykkedes mig dog at få lov at købe kød i den anden bod- men tror at den anden dame råbte at hun ikke skulle sælge mig noget!!!
Puha, lige pludselig følte jeg mig godt nok MEGET langt hjemmefra: jeg havde ingen anelse om, hvad det hele drejede sig om, om jeg havde fornærmet hende på nogen måde eller hvad søren jeg havde gjort galt og jeg havde absolut ingen mulighed for at finde ud af det eller forklare mig...
Det var virkelig en ubehagelig oplevelse, som jeg har brugt en del energi på at tænke på, samtidig gik det op for mig hvor svært det er at være i et andet land/anden kultur, især når man ikke kan sproget...
Senere har jeg fundet ud af, at det kan have noget med overtro at gøre, da den første kunde der køber noget har betydning for salget resten af dagen og/eller at jeg muligvis har fornærmet hende ved først at kigge og derfeter vendt tilbage da der ikke var nogle andre boder der var åbne...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar