David og jeg tog et smut til Laos og jeg tror jeg havde forestillet mig at Laos var meget som Vietnem, men allerede da jeg trådte ud af lufthavnen blev jeg opmærksom på, at det er to MEGET forskellige lande/kulturer... Jeg er jo vant til at blive overfaldet af taxi/motorbike-drivers i Hanoi, men da jeg kom ud af lufthavnen i Vientiane kom der én mand og spurgte om jeg skulle have en taxi, jeg svarede at jeg lige skulle have en cigaret først, Okay svarede han og jeg kunne gå over og sætte mig- og jeg skulle selv henvende mig igen, da jeg var klar... Hmm det var anderledes og faktisk rigtig rart- jeg viste med det samme, at jeg ville elske Laos!
Vientiane er en smuk og MEGET rolig by med et utal af mange udsmykkede templer og så ligger den ud til den almægtige Mekong flod. Jeg var meget overrasket over hvor afslappede menneskerne i Vientiane var- når man gik ind i en butik eller stod ved en bod, skulle man selv tage kontakt til sælgeren- der var ikke nogen der prøvede at presse én noget på...
Vang Vien ligger ca. 7 timers kørsel nord for Vientiane og er en mere "ungdommelig-by". Én af byens hovedattraktioner er Tubing, som er en slags pub-crawl, det foregår bare på Mekong floden iført badetøj siddende på en stor badering- det var noget af en speciel oplevelse og nok noget af det mest "uansvarlige" jeg længe har været med til... Det første stop var allerede efter ca. 5 min på floden... Det fungerer sådan, at man sidder i sin badering, og så står der en mand og stikker en lang bambuspind ud mod én, som man så griber fat i og så bliver man hevet ind på land og så er der en bar, musik, drikkevare med høje procenter og på de fleste af barene var der også en svævebane- som folk (uanset promillen) benyttede- heldigvis så vi ingen uheld- men det var vist mere held end forstand...
Luang Prabang ligger ca. 8 timers kørsel fra Vang Vien. Luang Prabang er på World Heritage - listen, hvilket vil sige at den er fredet og at byen modtager forskellige midler til at restaurere og bibeholde dens bygninger, veje osv. og netop derfor er byen utrolig velholdt og smuk og der er en helt speciel atmosfære i byen og selvfølgelig gør de mange templer og Mighty Mekong også deres til at denne by er smuk, dejlig og helt speciel at være i.
Luang Prabang bestilte vi en 2 dages tur "Mahut-elefanttur" hvor vi red på elefanter og badede med dem i floden- en HELT speciel oplevelse, en elefant er jo KÆMPE stor, meget større end man faktisk forestiller sig og jeg må indrømme, at jeg var en anelse bange for dem, eller måske mere stor respekt for dem, men David og jeg fik selvfølgelig den største elefant og da det blev min tur til at ride som en "Mahut" (sidde på nakken), tror jeg at den mærkede at jeg var lidt nervøs, i hvert fald skete der det, at den pludselig fik lyst til at spise blade af et træ, så den løftede hovedet og jeg måtte kæmpe for ikke at falde ned af den, mens David og elefantføren skuppede mig frem...Uhh der var jeg ikke helt så tryg, men jeg blev siddende og det må have set umådeligt sjovt ud...
Vi var også ude og se, samt svømme i 2 vandfald Kuang Si (hvor der også var et bjørne reservat) og Tad Sae:
Vi var også så heldige at opleve 2 store helligdage/festivals: Bun Nam (boat racing festival) og Bun Awk Phansa (full moon/Ok watsa).
Til Bun Nam mødte vi et Par fra Loas og de viste os rundt og så bød de på mad... Som så var lidt forskellige retter, bestående af ged, svinekød og grillede hønsfødder... Det smager nøjagtig som det lyder- men så er det da smagt... )-:
Dagen inden Full Moon festen havde vi mødt et ældre australsk par, som havde lejet en båd, så de kunne se de festlige begivenheder fra Mekong floden og de inviterede os med ud på båden- det var meget smukt og den HELT rigtige måde at overvære festen.
Fra Luang Prabang til Nong Khiaw og videre til Muang Neua, som ligger ved Pak Ou floden. Muang Neua er en lille landsby uden elektricitet, så der er kun strøm fra kl. 18.30-21.30 via generatorer, som at blive bombet tilbage i tiden- det var en meget (igen) smuk og speciel landsby og måden man overnattede der var i små meget sparsommelige bungalows lavet af kokosblade og træ- men den primitive måde at leve på tiltalte mig faktisk utroligt meget- jeg kunne let have tilbragt flere uger i den landsby... Og så var der jo alle de hunde der løb frit omkring- paradis for mig (-:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar