Der er mange forskellige stammer i området omkring Sapa og dem vi kunne "identificere" var Black H´Mong, som er den største etniske minoritet i Vietnam, der tæller en halv million mennesker, de bor spredt i det nordlige Vietnam. De bærer en rigtig flot sort/mørkeblå dragt, som de selv væver af hampplanter og farver med indigoplanter (første billede) og Red Dzao (billedet efter).
David og jeg lejede en motorcykel til alle dagene.
Den første dag tog vi "ned" fra Sapa og forsøgte at finde en bestemt landsby (har glemt navnet :-( )Men pga. oversvømmelsen ugen før, så var de fleste veje meget dårlig og nogle helt ufremkommelige på motorbike, så vi kom aldrig ned til landsbyen, men fik en smuk og sjov tur med våde bukser og mudder...
Så da vi kom retur til Sapa satte vi os ind på en restaurant hvor de havde pejs og drak en lumomba- næsten som at være på skiferie...Og faktisk sad jeg også og forventede, at der snart ville komme nogen gående forbi med skistøvler og skitøj på- stemningen og byen kunne om aftenen minde meget om et sted i Østrig...
Om aftenen tændte vi op i pejsen på værelset på hotellet- hvilket et eller andet sted, var fuldstændig uansvarligt når man tænker over det: Hotellet er bygget hovedsageligt af træ, træet vi tændte op i spruttede og hvæsede og der var ingen metalplade på gulvet, så vi hældte vand på gulvet- skorstenen virkede ikke helt efter hensigten, så værelset blev FYLDT med røg, host host- men hyggelig var det...
Den anden dag tog vi ud af Sapa og op af bjergene- det var virkelig en smuk tur, men også MEGET kold og da vi kom tilbage til Sapa igen kunne jeg slet ikke få varmen igen. Jeg havde ikke fået taget nok tøj med, men jeg var for nærig til, at købe en Fleece trøje, så jeg gik ind i en lille butik og spurgte om jeg kunne leje den for et døgn- hmmm det spørgsmål havde de vist ikke fået før, men pigen (ca. 10år!!!!) som "styrede" forretningen og som havde overraskende godt engelsk kunne straks se en forretning i det og efter lidt forhandling blev vi enige om at jeg skulle give 200.000VD og dagen efter ville jeg så få 150.000VD tilbage- altså kostede det 50.000VD (15kr) at leje den i et døgn- de bedste 15 kr. jeg NOGENSINDE har brugt!!! Ahhh varme (-;
Den sidste dag tog vi til Ta Phin, som ligger ca. 30 min. udenfor Sapa, hvor mange Red Dzao stammefolk bor, og vi blev inviteret ind i en lille landsby (2 huse) og der sad vi i ca. 30 min. de kunne snakke lidt engelsk, men det meste af samtalen var med kropssprog og mimik... Den ældste i stammen var en dame på 75år og hun sad og syede da vi kom, hun viste mig hvad hun havde syet og så viste hun mig ét af deres tørklæder, som de alle bærer og ville give mig det på- meen det var ikke så nemt, for mit har var åbenbart mere glat end deres og til sidst måtte en af de andre komme og hjælpe... Vi blev også tilbudt, at ryge på hendes pibe, hvilket vi så gjorde- det er almindelig tobak, men det er MEGET stærkt, så jeg begyndte at hoste helt vildt, til stor morskab for de andre- David klarede den dog uden at hoste, hvilket synes at imponere dem (-;
Om eftermiddagen tog vi tilbage til Sapa by og spiste lækker grillet kød og fik en kold øl...
Sapa var en rigtig smuk og charmerende by, men man kunne også få for meget af det, så 3 dage var nok, det kan blive meget trættende hele tiden at skulle sig "no thank you" til alle dem der konstant vil sælge noget til en- selv små piger helt ned til ca. 4-5 årsalderen gik rundt og solgte med sætningen: “You buy from me, please?”, mens de så på en med det mest bedende og ulykkelige blik, som skulle få en til at føle medlidenhed og købe. Og der var da også en enkelt gang hvor jeg ikke kunne sige nej og købte lidt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar