Jeg har, så vidt det har været muligt, været sammen med, den i bloggen, føromtalte pige ved frokost og det går da fremad... JUHUUUU !!!!
Jeg har forsøgt at "løse problemet" på mange forskellige, men det som der fungerer lige nu er, at hun og jeg sætter os ude på gangen ved et bord foran hendes klasseværelse, hun får 2 skåle, én med ris og kokos/peanuts drys og én tom skål og en ske... I starten sat hun og rørte i den tomme skål med skeen, mens hun, med fingrene spiste ét riskorn af gangen, fra en anden skål- hun gik til og fra bordet og interesserede sig for mange ting på én gang. Men i dag var den første dag, hvor hun brugte skeen til at spise risene med og hun spiste flere riskorn af gangen, samtidig er det tydeligt at hun slapper mere af, hun viser mindre interesse for hvad der sker omkring hende og mere interesse for maden. Under hele situationen er jeg meget "passiv", jeg sidder "bare" hos hende, men hvis hun retter sin interesse mod mig, besvarer jeg den selvfølgelig. Min tanker omkring denne passivitet er, at jeg formoder at hun er vant til at blive presset til at spise og for at hun skal få tillid til mig, vælger jeg ikke at tage kontakt til hende under spisningen, jeg lader hende bestemme tempoet for relationen...
Det næste skridt er udviklingen af denne situation er, at Peter og jeg laver en beskrivelse af hele forløbet og derefter tager kontakt til forældrene og således få lavet et samarbejde med dem.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar