Kulturbeskrivelse

Jeg oplever ikke, at religion er styrende på Sao Mai og det er ikke fremgår ingen steder, om hvilken religion børnene tilhører. Men jeg vil tro, at de fleste børn enten kommer fra buddhistiske eller katolske hjem - derimod har de en stor byste af Ho Chi Min oppe i mødelokalet – selvom det ikke er en religion, så er det det, som de fleste på Sao Mai har til fælles ... I de fleste butikker er der dog et lille ofringsbord/alter (aner ikke hvad det hedder), med figurer af Buddha og hvor der bliver offeret gaver og diverse mad, drikke og sågar cigaretter til Buddha.
Sao Mai er en selvstændig institution og den ”overlever” via diverse sponsorater og vha. forældrenes betaling. Alle, uanset social klasse, har mulighed for at få deres barn indskrevet på Sao Mai... Der er et udvalg, som tager ud til familierne og ser hvor mange midler de har at gøre godt med og vurderer derudfra hvor meget de skal betale, for at have deres barn på Sao Mai...
På Sao Mai (og Vietnam i det hele taget) er de ikke specielt lukkede omkring hvordan deres kultur er formet og man kan uden problemer diskutere/tale om, hvad forskellen er mellem den vestlige og den Vietnamesiske kultur. Jeg følerhelt klart, at de respekterer mig og den måde jeg tænker og reagerer på. Det er dog for alvor gået op for mig, i hvor høj en grad ens kulturelle baggrund præger ens tanke- og handlingsmønstre ....
Der fejres en del højtider på Sao Mai... Eftersom man kører efter den kinesiske kalender hernede, fejrer de dage som Månedagen (hvor månen er rundest) og går meget op i, at dagen er hyggelig med musik, mad og arrangementer.. Man fejrer også første skoledag som en festlig begivenhed, hvilket er lidt sjovt da den ligger midt i september og der ikke er forskel fra den ene dag til den anden dag, men man starter et nyt år alligevel og den bliver fejret lidt på samme måde som månefesten. To gange om året fejrer man Womensday hvor lærerinderne får blomster af forældrene og giver blomster til ledelsen... De fejrer også teachersday hvor man fejrer lærerinderne lidt på samme måde som på womensday... De fejrer faktisk også jul, hvilket nok mest har noget at gøre med den vestlige indflydelse som alle de frivillige har på stedet... ellers fejrer de fødselsdage og afslutninger næsten ligesom man gør i Danmark med sang og slik, hvor forældrene også deltager… Forældrene har dog ikke helt samme rolle som de har derhjemme. Eftersom børnene bliver hentet og afleveret ved porten til gangen hvor deres klasse er, har jeg ikke rigtig nogen ide, hvem der er forældre til hvem- men tror de fleste af forældrene til børnene i min klasse ved hvem jeg er- hvordan det er gået til, aner jeg ikke (-;
Generelt oplever jeg, at forældrene er meget omsorgsfulde og kærlige over for deres børn og bekymrer sig meget om deres børn (Hvilket vel ét eller andet sted er globalt…) - Forældrene og lærerinderne snakker sammen ude ved porten og jeg gætter, at de snakker om hvordan dagen er gået og om der er noget de skal være særligt opmærksom på. Det tænker jeg i hvert fald, da lærerinderne ved en masse om børnene... Forældrene bliver også inviteret med til workshop hvor de har mulighed for at høre om fx Autisme og hvordan man kan arbejde med det som forældre osv...
Som også tidligere beskrevet, er det Dr. Lan der er lederen på stedet og det er hende, som tager alle beslutningerne. Dr. Lan står helt og holdent for hvad børnene skal lære og hvordan dette skal foregå... Jeg oplever ikke, at der er mange diskussioner mellem lærerinderne og Dr. Lan, omkring hvordan og hvorledes tingene bliver gjort... En gang imellem kan lærerinderne godt diskutere med hinanden, men i bund og grund gør de som der bliver ”dikteret” oppe fra... De eneste tidspunkter hvor jeg har oplevet diskussioner, er til de workshops vi har været til... Her har vi/Peter specifikt bedt lærerinderne om, at komme med deres mening og det har ikke været helt nemt, men det lykkedes da meget godt til den første workshop... Men derudover er der ellers ikke personalemøder som man kender derhjemme, hvor man diskuterer hvordan det går og om man kan gøre tingene anderledes.. Man gør lidt hvad der bliver sagt til en og forventet af en, fra ledelsens side... Jeg ved ikke om jeg oplever en tydelig ledelse men man kan vel sige, at den er ”usynlig synlig” i og med, at der er videokamera i hvert klasselokale, og via disse bliver der holdt øje med lærerinderne og de er klar over at ledelsen holder øje..