lørdag den 22. november 2008

Torsdag d. 20. november

Happy teatchersday!!!!

Denne dag bliver fejret i hele Vietnam, det er en helligdag hvor lærerne får gaver af elever og forældre. Jeg havde købt en buket blomster til hver af mine lærerinder og da jeg kom ind i klassen med buketterne blev de meget glade- specielt Huong, som hvinede af glæde og sprang op på ryggen af mig og udbrød: Cam on.... (meget højt). Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine, det var simpelthen alt for komisk- der stod jeg med min lærerinde/kollega, på ca. 152cm og 45kg, på ryggen og en buket blomster i hånden, mens stort set alle de andrelærerinder stod og kiggede på... JA, det er utroligt hvad blomster kan gøre...haha


Blomsterne til mine lærerinder

Lidt efter kom nogle af børnenes forældre og gav lærerinderne og mig blomster og gaver.

Kl. 9.00 gik vi alle (børn og lærerinder) op på 4. sal hvor der igen blev givet blomster og gaver- Peter og jeg blev kaldt op og fik en laaang tale (på Vietnamesisk, men forstod da "Danmark" og"Tak") og vi fik en buket blomster og en gave hver (jeg fik en MEGET stor bøtte balsam og Peter et farverigt tørklæde) af forældrerådet - så vidt jeg forstod...


Det var en rigtig hyggelig dag og egentlig synes jeg rigtig godt om ideen med at vise lærer/pædagoger sin taknemmelighed over deres arbejde- Måske en idé til en helligdag i Danmark..!!!

Ingen kommentarer: